Björk afslører udgivelsesdato og cover-art til sit nye album ‘Utopia’

Björk afslører udgivelsesdato og cover-art til sit nye album ‘Utopia’
Björk.

Den seneste tid har fokus omkring Björk været centreret på hendes anklager om sexchikane mod Lars Von Trier. Den islandske kunstner har dog også et album på vej kaldet ‘Utopia’, og nu har hun afsløret både udgivelsesdato og cover-art.

‘Utopia’ er ude den 24. november, og det er kunstneren Jesse Kanda, der står bag det – lidt uhyggelige – maske-cover. Kanda har gennem karrieren arbejdet tæt sammen med produceren Arca, som Björk har lavet ‘Utopia’ sammen med. Så det hele hænger sammen.

Björk har som opvarmning udgivet singlen ‘The Gate’ og en flot medfølgende musikvideo, men der er intet nyt om, hvorvidt man kan forvente mere musik inden albumudgivelsen.

Vi håber stadig, at Björk bliver booket til en dansk festival i 2018 – hun er på nuværende tidspunkt begyndt at dukke op på andre lineups i udlandet, så det er bestemt ikke utænkeligt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af