Björk interviewer sig selv om fremtiden, fløjtespil og utopier i en Trump-tid

Björk interviewer sig selv om fremtiden, fløjtespil og utopier i en Trump-tid

Det kommer vist ikke bag på nogen, at Björk er excentriker, og derfor giver det overraskende god mening, at hun i et interview med W Magazine har fået lov til at interviewe sig selv og stille en række krøllede og abstrakte spørgsmål til sin mindst lige så krøllede hjerne. Interviewet blev lavet i forbindelse med den snarlige udgivelse af Björks kommende album ‘Utopia’.

I interviewet stiller Björk mere ligefremme spørgsmål – blandt andet om forholdet til fløjtespil og om samarbejdet med Arca. Men mere filosofiske spørgsmål kommer også på banen: »Hvad vil der ske med mig?« og »Vil jeg forblive modig med min musik?« er nogle af de spørgsmål, hun i interviewet stiller sit fremtidige jeg.

Björk kommer også godt omkring spørgsmål om sex, kærlighed og sårbarhed, og som så mange andre musikere formår hun også at flette en bitter kommentar ind om den amerikanske præsident.

Hun spørger sig selv: »Er din utopiske drøm blevet til virkelighed?« hvortil hun svarer: »Jeg føler, at i disse Trump-tider er det vigtigt at have en plan, et manifest, et alternativ. Det er et spørgsmål om liv og død for vores art. Du skal forestille dig noget, der ikke eksisterer og grave en hule ind i fremtiden og kræve plads. Undervejs er den gravning utopisk, men i fremtiden vil det blive til virkelighed«.

Björks næste album ‘Utopia’ udkommer i november, indtil videre har hun udgivet singlen ‘The Gate‘.

Læs hele interviewet HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af