Bo Madsen, Josefin Öhrn og Dave Allen laver unik koncert til tredje omgang Suburban Summit

Bo Madsen, Josefin Öhrn og Dave Allen laver unik koncert til tredje omgang Suburban Summit

Suburban Summit er Forbrændingens platform for kunsteriske samarbejder, og midt i november går den tidligere Mew-guitarist Bo Madsen, svenske Josefin Öhrn og det britiske Gang of Four-medlem Dave Allen sammen om at skabe en unik koncert, der vil finde sted på spillestedet i Albertslund den 2. december.

Bo Madsen har siden han forlod Mew i sommeren 2015 haft virke som billedkunstner og arbejdet med sit soloprojekt Turbolens, som udgav debut-ep’en ‘Tro håb og kærlighed’ i marts.

»Jeg er glad for at være med i dette Suburban Summit og glæder mig til at skabe og opfinde med disse talentfulde mennesker. Det bliver et eventyr og jeg har allerede mit Dr. Livingstone-outfit på«, fortæller Madsen i en pressemeddelelse.

Ideen med Suburban Summit er, at musikerne mødes i en uge og skaber alt indholdet til koncerten sammen.

TIdligere har arrangementerne budt på koncerter med Teitur, Matthew E. White og Thy Music Collective.

Suburban Summit #3: Bo Madsen meets Dave Allen & Josefin Öhrn
2. december
Forbrændingen
Billetpris: 249 kr. (Early bird-billetter til 199 kr.)