Dansk hiphop kigger mod Frankrig: Her er fem franske rappere, du skal tjekke ud

Dansk hiphop kigger mod Frankrig: Her er fem franske rappere, du skal tjekke ud
Den franske rapper Niska.
Den nye bølge er over os! Vi guider til nogle af de vigtigste franske rappere lige nu.

Først var dansk hiphop kun inspireret af USA, så kom den UK-inspirerede grimebølge i 2011, og for tiden ser alle mod Frankrig. Artister som Gilli og MellemFingaMuzik er blevet inspireret af henholdsvis fransk afrobeat og gaderap, som de har omfortolket til dansk med singlen ’C’est La Vie’ og albummet ’Militant mentalitet’. Siden da har hiphoppen fra de franske banlieues været den måske største indflydelse i hiphop-Danmark.

Nu får vi så den første store franske hiphopkoncert i Danmark, når MHD spiller i Store Vega på lørdag. Den parisiske rapper er indbegrebet af, hvad der gør fransk rap interessant: Han er en ung musiker, der kanaliserer både sprog og lydbillede fra sin afrikanske baggrund i sin musik, og på den måde har han skabt en ny genre: Afro-trap. Men han er langt fra den eneste artist, du skal holde øje med i Frankrig.


1. Maître Gims

Maître Gims er ikke en ny rapper – faktisk har han været en central del af den franske hiphopscene gennem mange år, blandt andet som del af den hårdtslående gruppe Sexion d’Assault. Men de senere år har han skubbet endnu mere til grænserne for, hvordan hiphopsange kan lyde – især gennem storhittet ’J’me Tire’.

Her lyder Gims næsten som en operasanger, der projekterer sine dybeste følelser ud på et hiphoplærred. Han er det perfekte billede på den måde, fransk rap har fundet sin egen stemme på ved at bevæge sig væk fra klassiske rap-flows.


2. PNL

PNL er efterhånden tæt på at være vaskeægte globale stjerner, men faktisk er deres musikalske udtryk det mest afdæmpede og nuancerede af de større franske artister. Der er mange, der er mere aggressive eller umiddelbart melodiske, men brødreduoen fra Paris har skabt noget endnu mere specielt: En helt egen lyd.

Produktionerne er døsige og drømmende, men det egentlig fascinerende er de to rapperes vokaler, der summer nærmest new age-agtigt i luften. Deres gennembrudshit hedder ’Le Monde Ou Rien’ – verden eller intet – men når PNL synger mantraet, formuleres det ikke som en trussel, men mere som en autotune-nynnet drøm. Det er smukt, stemningsfuldt og sært sørgmodigt.

Annonce

3. MHD

Hvor PNL skaber en slags længselsfuld, ghetto-sang, lægger den Danmark-aktuelle MHD lyd til det modsatte: Alt det hektiske, festen, farverne og de tusind sprog og stemmer der bor i Paris’ multikulturelle kvarterer.

Han kalder det selv ’afro trap’, fordi musikken i sin essens er lyden af en række afrikanske genrer, der smelter sammen med det amerikanske trap-lydbillede. Resultatet er ret så uimodståelige sange som ‘Afro trap pt. 3 (Champions League)’ eller det nye nummer ‘Bravo’, der har en slags uskyldsfuld fest-stemning. Det er lyden af hele kvarteret, undskyld, arrondissementet, der kommer ud for at danse.


4. Jul

Marseille-rapperen Jul er det mest ekstreme eksempel på, hvad der sker, når franske gaderappere dykker helt ned i melodiske, afrobeat-inspirerede lyde. Den ligefremme og melodiske ’En Y’ er nærmest eurodance-agtig, og så har rapperen endda lavet et ’Barbie Girl’-cover. Senest har hans kærlighedssang ’Ma Jolie’ fået over 66 millioner views på under fire måneder på Youtube.

Jul er i øvrigt også en af de rappere, der i højest grad har præget den danske afrobeat-bølge. Det var nemlig især Jul, som den danske afrobeat-pionér Gilli var inspireret af, da han lavede ’C’est La Vie’ – sangen der startede bølgen herhjemme.


5. Niska

Niskas stemmebrug har noget af Maître Gims’ teatralske kvalitet, mens han bruger falset-adlibs, som man måske kender det fra Node herhjemme. Lige nu er ’Réseaux’ hans store hit – det ligger lige nu på 145 millioner Youtube-visninger siden udgivelsen i midten af juli. Niska viser ret præcist, hvor fransk rap står lige nu: Stemmebrugen er skiftet mod excentrisk sang, og melodierne fra afrobeat er tydelige.

Men samtidig udgiver Niska også benhårde, nærmest freestyle-agtige ting som ’Chasse à l’Homme’, der skærer ned til gaderappens væsentlige elementer: Et tungt beat og en hård vokal. Han kan lave begge dele. Der er ikke længere noget dogme om, at hiphopartister behøver at enten lave poprap eller rappe brutalt over spartanske beats – og netop det giver den franske scene sin utilregnelighed og flersidighed.


Mere?

Mangler du endnu mere fransk rap, kan du gå i gang med fransk raps ultimative gangsta rap-gudfader Lacrim, der også har lavet sange med Lil Durk og French Montanta. Udover Lacrim tæller den gamle garde også acts som Booba og La Fouine.

Er du til endnu mere ultra-melodisk afrobeat a la Jul, så tjek hans makker Alonzo. Rapperen Gradur har derudover lavet bløde ballader a la Jul (’Rosa’) og klubhittet ’Oblah’ med MHD.

Derudover: Dystert og næsten drill-agtig gaderap hos Kaaris og Rim’K (hør hittet ’Cellophané).

Læs interview: MHD: »Man behøver ikke forstå teksterne for at elske musikken«