Her er 12 koncerter, du skal opleve i oktober

Det koncertspækkede efterår er godt i gang med et hav af spændende shows på programmet. Her er et overblik over, hvad du skal opleve i oktober.
Her er 12 koncerter, du skal opleve i oktober
Future. (Foto: Paras Griffin/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vera, Vasco, School Of X og Goss
5. oktober, Lille Vega + 6. oktober, Radar

I starten af oktober bliver der disket op for, hvad de fire kunstnere kalder en familiefest, hvor de musikalske legekammerater har sammensat en aften i samarbejdets tegn. Alle fire acts har produceret for hinanden (og en lang række af dansk pops nye generation) og eksperimenteret sammen på kryds og tværs, og hver især har de også en solid musikalsk ballast. Blandt andet har School of X’s Rasmus Littauer for nylig udgivet debut-ep’en ‘Faded.Dream‘, mens Vera har udgivet den stærke single ‘Falling’ feat. Okay Kaya.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Shabazz Palaces
6. oktober, Jazzhouse

Den 6. oktober løfter taget på Jazzhouse sig, når Shabazz Palaces inviterer på en eksklusiv rumrejse ført an af Ishmael Butler, der på gruppens seneste to hiphopalbum introducerede sit nye alter ego Quarzaz, som eftersigende skulle være født på en fjern gangsterstjerne. Quarzaz bruges af Butler til at analysere nutidens Amerika – af Quarzaz kaldet Amurderca – fra en tredje parts synspunkt, og han er ikke just glad for, hvad han ser.

Den 14. juli udgav Shabazz Palaces de to album ‘Quarzaz: Born On A Gangster Star’ og ‘Quarzaz vs. The Jealous Machine’ på én gang, hvor man for første gang kunne høre Quarzaz rante om jordboernes forskruede verdensbillede.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sigur Rós
7. oktober, Forum

De fintfølende islændinge kommer til København, og det er faktisk første gang i et helt årti, at bandet sætter ud på en decideret europaturné. De har ganske vist været forbi Danmark et par gange og spillede på Roskilde Festival i 2013 og NorthSide i 2016, men det bliver første gang i lang tid, at man kan opleve bandet i mere rolige omgivelser i Danmark. Koncerten går under navnet ‘A Night With Sigur Rós’, og gruppen har lovet at komme omkring både gammelt og helt nyt uudgivet materiale, der er en forsmag på deres kommende ottende album.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Future
12. oktober, Valbyhallen

Når Future indtager Valbyhallen den 12. oktober bliver det første gang nogensinde, at han giver koncert i Danmark. Rapperen var sat til at spille på Roskilde Festival sidste år, men Roskildes hiphop-forbandelse tro aflyste han kort før tid. Fans har altså haft endnu et år til at opbygge forventninger, og man kan se frem til en aften ikke blot i selskab med Future, men hele fire support-acts: Rich the Kid, Zoey Dollaz, Stefflon Don og Ace Tee. Future har i 2017 udgivet ‘Future’ og ‘Hndrxx’ og blev dermed den første artist i musikhistorien til at udgive to album, der begge gik nummer et på den amerikanske Billboard-liste inden for to uger.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cashmere Cat
12. oktober, Lille Vega

Den norske producer Cashmere Cat har produceret for en håndfuld pænt store navne som Kanye West og Ariana Grande, og på hans debutalbum ‘9’ finder man blandt andet The Weeknd, Selena Gomez, Mø og Ty Dolla Sign som featuring-artister. Selv om ‘9’ som så mange andre produceralbum er spækket med gæsteoptrædener, er Magnus Høiberg, som er Cashmere Cats borgerlige navn, ukonventionel og grænsesøgende i den måde, han præsenterer de mange gæsteoptrædener på. Selv om man nok ikke lige skal regne med, at stjernerne dukker op i Lille Vega…


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

AV AV AV
13. oktober, Pumpehuset

Trioen bestående af DJ Er Du Dum Eller Hvad, Eloq og Unkwon inviterer efter en veloverstået festivalsommer til en særlig 360-graders koncertoplevelse i Pumpehuset. Faktisk er det første gang, AV AV AV spiller en rigtig koncert på et indendørs spillested siden 2015, og ideen med 360 graders-formatet er, at publikum kan fordele sig hele vejen rundt om gruppen i tre niveauer. Et format de brugte i forbindelse med releasekoncerten for deres ep ‘Everything Is True‘, der udkom i marts.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Todd Terje
20. oktober, Store Vega

En slags tradition? Sidste år på samme tid i året spillede Todd Terje også i Store Vega, hvor han fik sat gang i en dansefest uden lige. Nu kommer han igen – samme tid, samme sted. Nordmanden har siden sidste besøg kun udgivet en enkelt single, men setuppet bliver nok noget lidt andet denne gang, da han ikke har bandet The Olsens med sig. Kridt danseskoene og gå i dansetrance til ‘Inspector Norse’ og ‘Delorean Dynamite’.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Priests
27. oktober, Stengade

Punkbandet Priests med den karismatiske Katie Alice Greer i front spillede på årets Roskilde Festival, og nu kan de opleves i mere intime rammer på Stengade. Med sig har gruppen det stærke debutalbum ‘Nothing Feels Natural’, og opvarmningen bliver leveret af danske Mikkel Holm solo, som du måske ellers kender som frontmand i Yung.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Actress
27. oktober, Jazzhouse

Britiske Darren J. Cunningham er en af nyere tids mest interessante navne på den elektroniske musikscene. Han formår at blande britisk rave, afrofuturisme, dubstep med mere, og i april udgav han albummet ‘AZD‘, der høstede hele seks stjerner fra vores anmelder.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

MHD
28. oktober, Store Vega

Rapperen MHD kommer til Danmark for første gang, når han den 28. oktober spiller i Store Vega. Den 21-årige franskmand Mohamed Sylla kan kalde sig ophavsmanden til afro-trappen – en fusion af MHD’s afrikanske rødders musiktradition og Atlanta-trap, der dog foregår på fransk.

MHD udgav sit selvbetitlede debutalbum i 2016 med hits som ‘Afro Trap pt. 7’ (La Puissance) og ‘Afro Trap pt. 8’ (Never) og senest udgav han singlen ‘Afro Trap pt. 9’ (Faut les wet).


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mura Masa
31. oktober, Store Vega

I 2014 udgav Mura Masa mixtapet ‘Soundtrack to Death’, og siden da er det gået stærkt for den unge britiske producer, dj og multi-instrumentalist. Diplo spåede ham stjernestatus, og hans debutalbum er spækket med gæsteoptrædener fra prominente musikere; her finder man blandt andre Damon Albarn, Charli XCX og ikke mindst ASAP Rocky på albummets populære andensingle ‘Lovesick’.

I 2016 spillede Mura Masa både på Roskilde Festival og i Lille Vega, i år imponerede han til Distortion. Koncerten i Store Vega kommer uden tvivl til at byde på et interessant genremiks fra det lovende elektroniske multitalent.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bryson Tiller
31. oktober, Tap 1

Han spillede en fremragende koncert på Roskilde Festival i år, og hvis du missede den (eller vil igen), har du nu mulighed for at opleve rapper/sanger Bryson Tiller i Tap1. Som et ekstra cherry on top medbringer han SZA, der netop har udgivet sit debutalbum ‘Ctrl’. Med sig har Bryson Tiller sit andet studiealbum ‘True to Self’, der røg til tops på den amerikanske albumhitliste, og gad vide om han også kunne finde på at spille en snas af den uundgåelige sommerbanger ‘Wild Thoughts’?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af