Hør Suspekts tilbagelænede jazz-version af ‘Solfar’

Hør Suspekts tilbagelænede jazz-version af ‘Solfar’

Suspekt har lavet en studiesession med P8 Jazz, hvor ‘Solfar’ fra albummet ‘100% Jesus‘ kommer under kærlig, funket jazz-behandling.

Suspekt fik ideen om at lave en ny version af ‘Solfar’ i foråret, og P8 bed hurtigt på. Selv om ‘Solfar’ allerede var et tilbagelænet nummer med klaver-licks, har det virkelig fået en organisk upgrade med whiskers på trommesættet og slap-bas. ‘Soulet’ er måske en mere rammende betegnelse for nummerets karakter end ‘jazzet’, men undervejs i den otte minutter lange optræden bliver der dog smidt soloer til højre og venstre på bedste jazz-manér.

Bai-D til DR om den nye version: »’Solfar’ har fået meget mere liv. Under øveren snakkede vi om, at det ville være fedt, hvis vi havde otte andre numre klar, så vi kunne arbejde videre med det her«.

Tiden må vise, om Suspekt har flere jazz-tricks oppe i ærmet.

For nyligt samarbejdede Suspekt med en anden af DR’s radiokanaler, da de sammen med Shaka Loveless lavede singlen ‘Velkommen Hjem’, som var en hyldest til Danmarks udsendte soldater. Den blev præsenteret af Lågsus på P3.

 Hør live-optagelsen forneden og se DR’s livesession af nummeret HER.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af