Jay-Z laver politisk statement i sin ‘Saturday Night Live’-optræden med ‘4:44’ og ‘Bam’

‘Saturday Night Live’-sæsonstarten var ikke kun præget af politiske Trump-sketches. Aftenens musikalske gæst, Jay-Z, benyttede nemlig sin optræden i bedste, amerikanske sendetid til at sende et skud ud til NFL-spilleren Colin Kaepernick, der i øjeblikket er hovedperson i en ophedet racedebat i den amerikanske sportsverden.

Jay-Z var iført en trøje med 49er-spilleren Colin Kaepernicks nummer, 7, på ryggen, da han spillede to numre fra sit nyeste album ‘4:44’. Først joinede Damian Marley rapperen til en ilter version af den reggae-smagende ‘Bam’, mens det var en langt mere eftertænksom Jay-Z, der leverede titelnummeret og utroskabshymnen ‘4:44’ alene på scenen.

På Twitter roses Jay-Z for at forholde sig til debatten. Det bunder i en sag, der startede i august, hvor Kaepernick protesterede mod politivold ved at nægte at rejse sig op og synge nationalsangen under kampene, da han påpegede, at han ikke kunne støtte en nationalsang for et land, der systematisk undertrykker sorte mennesker. I sidste weekend kogte protesterne over, da fodboldspillere verden over forholdt sig stille under nationalsangen, hvilket (selvfølgelig) fik Trump til at rase ud på på Twitter.

Se ‘Bam’ øverst og ‘4:44’ nedenfor.

Læs også: Ryan Gosling og Jay-Z joker med deres ikke-eksisterende venskab i ‘SNL’-teaser

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af