Kygo kommer til Danmark

Kygo kommer til Danmark
Kygo.
Foto: Bryan Steffy/Getty Images

Kygo har i dag annonceret sin ‘Kids in Love Tour’, og den norske dj og producer kommer blandt andet forbi Danmark til en koncert i Royal Arena den 11. februar. Amerikanske Gryffin er med som support.

Turneen strækker sig over 15 koncerter – fra 5. februar til 12. maj – og anledningen er Kygos andet album ‘Kids In Love’, der udkommer den 3. november. Det følger efter hans debutalbum ‘Cloud Nine’ fra 2016.

Kyrre Gørvell-Dahll, som nordmanden er født, er om nogen ansvarlig for opstarten af den bølge af tropical house, der de seneste år har domineret EDM-verdenen og til dels også hitlisterne. Han spillede på Roskilde Festival i 2015.

Billetsalget starter 3. november kl. 10.00 via Ticketmaster.

Kygo (NO)
11. februar
Royal Arena
Billetpris: 320 / 370 / 420 kr.