Lukas Graham er i studiet med amerikansk producerlegende

Lukas Graham er i studiet med amerikansk producerlegende
Lukas Graham til Billboard Music Awards, 2016. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Lukas Grahams seneste udspil var ‘Off to See the World’ fra soundtracket til den kommende ‘My Little Pony – The Movie’, men det ser nu ud, til at det danske band har flere jern i ilden.

På Instagram har frontmand Lukas Forchhammer delt et billede af sig selv i studiet med producerlegenden Rodney Jerkins, også kendt som Darkchild, med den tilhørende tekst: »At arbejde med Rodney Jerkins alias Darkchild har været inspirerende. Han producerede nogle af de mest indflydelsesrige sange fra vores ungdom. Næste album (ild-emoji). Future Animals og Reezytunez har hjulpet mig med at oppe mit game«.

Samme billede er delt på Rodney Jerkins’ Instagram-profil, hvor han skriver, at han har haft lyst til at arbejde med Lukas Graham lige siden ‘7 Years’ kom ud – samtidig roser han danskerens sangskrivning. På billedet ses også den ene halvdel af den danske producerduo Future Animals, Don Stefano, og produceren Reezytunez.

Rodney Jerkins står bag hits som Destiny’s Childs ‘Say My Name’, Michael Jacksons ‘You Rock My World’ og Lady Gagas ‘Telephone’ for blot at nævne et par af de store (dem er der mange af), og man kan roligt sige, at det er et stort samarbejde for Lukas Graham. Selv Nik og Jay har ønsket tillykke i opslagets kommentarspor.

Læs også: Lukas Graham-producere udgiver debutsingle – hør Future Animals’ ‘Ask For It’

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af