Marvelous Mosell er albumklar – ‘Magisk mytisk mageløs’ ude lige om lidt

Marvelous Mosell er albumklar – ‘Magisk mytisk mageløs’ ude lige om lidt

Han har varmet op med singler som ‘Antikommerciel masseappel’, ‘Parfumen hænger fast’ og ‘Mosells fede ferie rap’, og nu er Marvelous Mosell så klar med detaljerne om sit kommende album, der har fået titlen ‘Magisk mytisk mageløs’.

Albummet bliver udgivet digitalt den 27. oktober, mens vinylen lander den 6. november – sidstnævnte selvfølgelig meget vigtigt for en old school-hiphopelsker som Mosell.

Sangene kommer ud via pladeselskabet Track72 Voksenmusik og er altså lavet i tæt samarbejde med Malk de Koijn-medlem Tue Track, der har produceret de ti numre.

Du kan møde den farverige rapper i egen høje person, når Marvelous Mosell den 6. november tropper op i pladebutikken Beat på Vesterbro.

Marvelous Mosell ‘Magisk mytisk mageløs’:
1. ‘Magisk Mytisk Mageløs’
2. ‘Antikommerciel Masseappel’
3. ‘Hip Hop Aerobics’
4. ‘Parfumen Hænger Fast’
5. ‘Rigdomme’
6. ‘Sindsyge Bertram’
7. ‘Elementernes Rasen’
8. ‘Mosells Fede Ferie Rap’
9. ‘Beverly Beretninger’
10. ‘Visdom’

Læs også: Lyrisk monster: Se Marvelous Mosell freestyle over Drake- og Kanye-beats i ‘Lågsus’ på P3

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af