Da Sivas udgav ’d.a.u.d.a.’ i 2013, kunne man downloade en app, der hjalp med at forstå tekstuniverset, der tit var tætpakket med multikulturel slang. Sivas’ hitsingle åbnede døren på klem til en ny verden. Men på MellemFingaMuziks ’Militant mentalitet’-album fra 2015 blev døren sparket helt op – og ingen app i hele verden kunne hjælpe lytteren til at forstå det univers, der åbnede sig.
MellemFingaMuzik gav Danmark og dansk hiphop et ucensureret og ufiltreret indblik i det, der for mange må betegnes som et parallelsamfund – områder med meget kriminalitet og dystre fremtidsudsigter. I Branco og Stepz’ verden lurer politiet overalt, alle kan være fjender, og der er en konstant baggrundsstøj af paranoia.
De to rappere navigerede det fjendtlige miljø med autoritet og en slags aggressiv magthævdelse: »Sulten, sulten, sulten, sulten«, snerrer Stepz på ’A. P. Møller’, mens Branco udbryder »Til mine drenge der laver penge!« hele 13 gange i træk på ’Gadeplan’.
Det var aggressive udbrud mod en aggressiv verden. Fordi politiet patruljerer alle vegne, rapper Branco, at han »patruljerer mer’ end politiet« (’Øje åben’). Hårdt mod hårdt, råt og kompromisløst.
Nu har duoen netop udgivet singlen ’Jackpot’, deres første udgivelse siden ’Militant mentalitet’, og den 27. oktober giver de sammen med Benny Jamz og Gilli den sidste af fire Molo-koncerter, der den seneste måneds tid har dannet ramme om en mindre danmarksturné.
Men både hiphopverdenen og MellemFingaMuzik har ændret sig meget siden ’Militant mentalitet’.
Albummet fra 2015 har nemlig været stilskabende – det hårde gaderap-univers som gruppen introducerede dengang er nu dansk hiphops dominerende udtryk. Dengang bragede Stepz og Branco ind på hiphopscenen udefra. Nu er de nogle af scenens dominerende skikkelser. For ’Militant mentalitet’ ændrede lyden af dansk hiphop. Den er blevet mere hård og rå, men måske også mere virkelig. Den kan fortælle ting, som den ikke kunne før.
Men hvad er det præcis, der gør albummet fra 2015 så skarpt? Hvilke rappere er især inspireret af den lyd, der opstod der – og hvad er fremtiden for MellemFingaMuzik og dansk gaderap?
Paranoide perspektiver
Frem for alt introducerede MellemFingaMuzik et nyt sprog. Slanguniverset, som Sivas’ havde introduceret på ’d.a.u.d.a.’, blev fortættet i ekstrem grad hos MellemFingaMuzik.
»Varmer vores chorba, tro mig vi ghorba«, rapper Stepz på ’Gadeplan’ – rapperen spiser sin mellemøstlige suppe (chorba) og understreger, at han er udenlandsk (ghorba).
Men MellemFingaMuzik nøjedes ikke med at understrege slangbrugen – det nyskabende i deres sprog er mere et spørgsmål om perspektiv. Hos Sivas var der stadig en slags distance til gadelivet, der også blev afspejlet i de mange melodier, der gemte sig i hans autotune-vokalteknik. Hos MellemFingaMuzik er vi helt nede på gadeplan.
Det hele foregår i øjenhøjde og i nutid: »Jeg holder begge øjne åben, hånden på et våben / hånden på mit hjerte, håber ikk’ at bruge den«, rapper Branco på ’Øje åben’, og det føles som om, man er lige der på gaden med ham. »Hvad ved du om pansere, der ransager studiet / stress overvågning i fuldtid«, lyder det på ’Heromking’, og man deler duoens paranoia, når de ser politiblink overalt.
Den konstante uro og væren-på-vagt understreges af, at både Branco og Stepz har en evne til at skifte deres flows fra monotone, rytmiske rim til urbrøl-agtige kampråb – for så pludselig at slå over i en slags sangrap, der virker inspireret af fransk rap som PNL. Stemninger og humør kan skifte på et sekund, hvilket giver det hele et skær af uforudsigelighed. Man føler, at der kan ske noget uventet når som helst. Man slapper aldrig helt af.
Grundstemningen er paranoia på ’Militant mentalitet’, men der er også udbrud af eufori som på Gilli-samarbejderne ’Cocaina’ og ’A.P. Møller’, hvor den allestedsnærværende mistænksomhed forsvinder et øjeblik. De sange er de øjeblikke, hvor MellemFingaMuzik fantaserer sig frem til en succesrig fremtid – som er blevet realiseret på den nye ’Jackpot’.
De er euforiske, men også aggressive – på en sang som ’A.N.D.E.L.’ er man ikke i tvivl om, at Stepz og Branco vil gøre hvad som helst for at få deres del af kagen. Og når Stepz rapper »Kend din plads før du snakker til mig« på ’A. P. Møller’ føler man, at man lytter til et ret så kompromisløst og magtfuldt menneske.
Det er stedvis nærmest brutalt at lytte til, men det er også musik, der føles rå og umiddelbar, som dansk hiphop ikke har gjort før. Det virker virkeligt. Hiphoppen har altid været besat af konceptet autenticitet, og MellemFingaMuzik har den der særlige og svært definerbare aura af netop autenticitet. Man tror på dem.
Generation ’Militant mentalitet’
Når MellemFingaMuzik føles autentiske er det også fordi, de er så kompromisløse. Lyden nikker aldrig til popmusik, paranoiaen slipper aldrig taget, og den hårde facade falder sjældent fra. Dén æstetik har været stilskabende.
Sangere som Jamaika og rappere som Fouli og duoen DC (Danni/Carmon) har taget MellemFingaMuziks lyd til sig. Gaderappen ramte tydeligvis en stemning, der findes mange steder i Danmark. Carmon fra DC har endda udtalt, at han ikke følte, at der var musik i Danmark, der repræsenterede hans liv, før MellemFingaMuzik dukkede op.
Derudover er ’Militant mentalitet’ også kimen til gruppen Molo. Benny Jamz har to gæsteoptrædener på albummet, mens Gilli har hele seks, og man kan mærke, at det i den grad er nogle ligesindede artister, der har fundet hinanden her.
Især Gilli er nærmest det tredje MellemFinga-medlem og lader på albummet til at finde et nyt kunstnerisk udtryk. Den unge rapstjerne bliver for alvor mere end grime-rapper på ’Militant mentalitet’, hvor han gør ivrigt brug af autotune, adlibs og melodiske flows.
Gilli og MellemFingaMuzik startede afrobeat-bølgen kort efter ’Militant mentalitet’, da de udgav sangen ’C’est La Vie’, men samarbejdet i Molo knytter faktisk meget mere an på æstetikken fra ’Militant mentalitet’ end ’C’est la vie’. Mens det meste af den danske rapscene ivrigt kastede sig ud i afrobeat-lyden, har Molo næsten ubemærket videreført gaderap-æstetikken fra 2015-albummet.
Men MellemFingaMuziks største indflydelse er ikke på enkelte artister, men på måden, de har ændret selve udtrykket inden for en genre. Dansk hiphop lyder anderledes efter ’Militant mentalitet’, og den ser anderledes ud. Der tales på nye måder, og nye stemmer er kommet til.
Frem for alt er dansk hiphop endelig blevet til noget, genren egentlig skulle have været for længst: Et autentisk talerør for det Danmark, man normalt ikke ser. Et vindue ind til en verden, der sjældent beskrives mere nuanceret end nyhedsoverskrifter om bandevold og social uro.
At hiphop omsider er blevet det, er i høj grad også MellemFingaMuziks fortjeneste. Ikke fordi deres musik er eksplicit socialt bevidst eller udpræget politisk. Men fordi den giver det skarpeste øjebliksbillede af en realitet i en meget sjældent belyst del af samfundet. Musikken er brutal, men den er virkelig. Uanset om man bryder sig om det, Branco og Stepz viste med ’Militant mentalitet’, er det umuligt at benægte én ting: At det er autentisk.
Læs også: Break it down: ’Jackpot’ er MellemFingaMuziks første optimistiske nummer nogensinde