Rhye giver koncert i København

Rhye giver koncert i København
Rhyes Mike Milosh i Store Vega, 2016.
Foto: Frederik Gram/Soundvenue

Rhyes eneste album er stadig ‘Woman’ fra 2013, men det afholder ikke musikken fra at blive spillet live. Nu kommer soulforetagendet igen til Danmark med en koncert i Store Vega den 27. marts.

Gruppen udgøres af canadiske Mike Milosh og den danske producer Robin Hannibal, men danskeren er ikke med, når der spilles live. Milosh har stået i front for Rhye på NorthSide, to gange i DR Koncerthuset og sidste år også i Store Vega, hvor han var flankeret af en strygerkvartet og DR Pigekoret.

I sommer udgav Rhye to nye singler, ‘Please’ og ‘Summer Days’, duoens første siden debutalbummet. Et nyt album skulle være på vej.

Starter fredag den 27. oktober kl. 10 via Billetlugen.

Rhye (CA/DK)
27. marts
Store Vega
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort