2.192 svenske kvinder deler rystende åbent brev om seksuelt misbrug i musikbranchen

Robyn. Foto: Mike Coppola/Getty Images

»Åh, hvor skal jeg begynde? Da min chef trykkede mit ansigt ned i sit skræv, når jeg ikke syntes, det var okay, at jeg fik mindre i løn end den mand, jeg var tvunget til at oplære som min chef. Eller da den kendte kunstners manager forsøgte at voldtage mig, mens ingen så det«. 

Historierne er lige så mange, som de er dybt rystende. 2.192 svenske kvinder (and counting) har skrevet under på et opråb omkring seksuelt misbrug og krænkelse i musikindustrien. Dette fremgår af et åbent brev, der udkom i weekenden i den svenske avis Dagens Nyheter

Underskrifterne inkluderer etablerede kunstnere såsom Robyn, Zara Larsson, First Aid Kit, Tove Lo, Silvana Imam og Seinabo Sey lige så vel som alt fra dj’s og pr-chefer til praktikanter og musikstuderende. 

Annonce

Med historierne og de dertilhørende underskrifter lyder det: »Vi vil ikke længere være stille«. Kvinderne kræver nultolerance over for seksuel udnyttelse; seksuelle overgreb og voldsepisoder skal få konsekvenser, og de ansvarlige skal opsiges. 

Skylden skal placeres der, hvor den hører hjemme – hos udøveren og dem, der beskytter vedkommende – og det vil den blive fremadrettet, lyder det. For som de skriver: »Vi ved, hvem I er«. 

Læs hele artiklen via Dagens Nyheter HER eller få et uddrag herunder.

»Historierne beskriver ikke et fåtal af hændelser over mange år. Det er et uddrag fra hundredevis af vidnesbyrd, hvoraf alle udspilledes i det, vi kalder musikbranchen. De skildrer noget, der foregår hver dag«. 

»I musikindustrien arbejder vi døgnet rundt, ofte med usikre og midlertidige ansættelser. At være imødekommende og ikke at være besværlig bliver ekstra vigtigt for ikke at blive skiftet ud. Dette gør kvinder i musikbranchen til mål for magtdemonstrationer, der ofte er af seksuel karakter. Vi lever i en tilværelse, hvor loven om samtykke er langt væk, hvor vi objektiviseres, og hvor seksuelle overgreb og chikane snarere er reglen end undtagelsen«.

»Anmelder vi hændelserne, slås sagen oftest ned, før den bliver undersøgt, da det altid er ord mod ord. Siger vi fra, mister vi jobbet, eller bliver tvunget til at udholde trusler. Vi knytter næven nede i lommen og nævner det sjældent; knapt nok til hinanden. Stilhedskulturen råder. Men vi vil ikke længere være stille«.