Hiphop er en konkurrenceorienteret kunstform, men samtidig en kultur, der er ekstremt præget af lokalstolthed. Derfor er der selvfølgelig også altid ballade, når magtpositionerne skifter fra by til by i hiphoplandskabet. Ingen by vil lade en anden tage kronen uden kamp.
Slet ikke, hvis kronen stjæles fra hiphoppens ædle fødeby. Og bestemt ikke, hvis den by, der nupper guldhatten, er ung, respektløs og fuld af excentriske regelbrydere.
Det er dog netop det, der er sket i USA, hvor Atlantas tabubrydende og nyskabende rappere gennem flere år har siddet med hiphop-kronen sikkert hvilende på deres farverige hårpragt – til stor ærgrelse for New York, hvor hiphoppen opstod i 80’erne.
Også i Danmark har Atlanta-lyden gjort sig bemærket – især siden Sivas brød igennem med ’D.A.U.D.A.’ i 2013, der for alvor introducerede trap og autotune til Danmark. Netop det er faktisk temaet, når Standard – Soundvenues hiphop-podcast indspilles live til Podcast Festival den 19. november i Skuespilhuset, hvor ingen anden end Sivas’ faste producer Reza gæster.
Mens vi glæder os til dén aften, har vi sammenstykket en tidslinje over Atlanta-lydens sejrsgang i USA.
August 1995:
Et wakeup-call fra Outkast
Atlanta-duoen Outkast bliver buhet til det toneangivende Source Awards i New York, hvor de vinder ’Best New Rap Group’. André 3000 svarer trodsigt med ordene: »The south got something to say!«. Hiphopverdenen er stadig opdelt i øst- og vestkyst, men her stikker syden for første gang hovedet frem. Der skulle dog gå mange år, før Atlanta for alvor blev en magtfaktor.
Februar 2003:
Lil Jon og crunk-lyden dominerer hiphopscenen
‘Get Low’ fra februar 2003 er et gigantisk hit og etablerer genren crunk som en af de toneangivende inden for hiphop. Lyden er tung, hård og simpel med dundrende 808-trommer og råbte tekster. I begyndelsen producerer Lil Jon for lokale artister som Ying Yang Twins og Lil Scrappy, men lyden infiltrerer hurtigt mainstream-hiphop og -r’n’b, hvor artister som Chris Brown (‘Run It’) og Ciara (‘Goodies‘) laver popmusik ud af crunk.
Lil Jon bliver hiphoppens største producer, og lyden når sit kommercielle klimaks med sangen ‘Yeah!‘, hvor Usher skaber sit største hit sammen med Lil Jon og Ludacris. Alle tre artister er fra Atlanta.
August 2003:
T.I. populariserer termen ‘trap’ med sit gennembrudsalbum
T.I.s ‘Trap Muzik’-album gør ham til stjerne og cementerer trap som betegnelse for Atlantas gadeorienterede rap, der herfra langsomt overtager fra crunk og de simple, kluborienterede genrer som snap music og ringtone rap, der lagde sig i forlængelse af crunk.
I takt med at rappere som T.I. og senere Young Jeezy og Gucci Mane dukker op med nyskabende lyde, flows og personaer, får trap og Atlanta-scenen mere anerkendelse kunstnerisk set.
Maj 2005:
Gucci Mane udgiver ’Trap House’
Gucci Manes albumdebut fastslår endnu engang ’trap’ som markør for Atlantas lyd. Albummet er et mindre hit, men gennem de næste år fastslår Gucci Mane sin status som byens vigtigste rapper, der endda overgår stjernerne T.I. og Young Jeezy (Young Jeezy og Gucci Mane slår i øvrigt igennem på samme sang, ‘So Icey’, men har været ærkefjender lige siden).
Senere, da Gucci Mane ikke længere kunstnerisk er toneangivende gennem sin egen musik, bliver han en slags mentor for byens begavede ungdom og fostrer den nye generation af artister som Future, Young Thug og Migos, som han hjælper tidligt i karrieren.
Juli 2005:
Young Jeezy udgiver ’Let’s Get It: Thug Motivation 101’
T.I. har sine hypnotiske flows og Gucci Mane sine surrealistiske tekster, men Young Jeezy har den mest monumentale lyd. Produktionerne er gotiske – som trap-katedrale omgivelser for Young Jeezys dystre gaderap. Lyden inspirerede senere megaloman-drug-rap som Rick Ross, mens Jeezys legendariske adlibs lagde grundlaget for den slags adlib-fokuserede rapstil, der nu er blevet til Soundcloud-rap.
Sammen med T.I. og Gucci Mane udgør Young Jeezy en slags trap-treenighed. De var de første toneangivende stjerner fra Atlanta, der også vandt kunstnerisk anerkendelse i modsætning til crunk, der kun vandt kommerciel succes.
December 2005:
D4L er nummer et i USA med ’Laffy Taffy’
Den simple og melodiske sang er et af de største eksempler på ’ringtone rap’: Helt simplificeret hiphop skabt til fester og til at blive downloadet som ringetone til telefonen. Genren er kommercielt succesfuldt, men også meget udskældt.
December 2006:
Nas udgiver albummet ’Hip Hop Is Dead’
Syden er for alvor begyndt at dominere hiphoppen med en lyd, der fokuserer mere på melodier, flows og fest end østkystens lyrisk komplekse stil. Da Nas udgiver ’Hip Hop Is Dead’ i 2006 ser mange det som et opgør med det magtskifte – en slags krigserklæring mod Atlantas ringtone rap og dets ‘Laffy Taffy’-æstetik.
December 2007:
Soulja Boy er nummer et i USA med ’Crank That (Soulja Boy)’
Den kun 17-årige Soulja Boy går nummer et med en sang, han selv har skrevet og produceret, og som han har opfundet en dans til. Sangen er et godt eksempel på, hvordan teenagere forvandler highschool-hiphopkultur til vaskeægte pophits.
Men lyrisk komplekst, det er det virkelig ikke.
Sangen er – ligesom ‘Laffy Taffy’ – ringtone rap, og bliver – ligesom ‘Laffy Taffy’ – esktremt udskældt af østkystens traditionalister. Soulja Boy er dog intet one hit wonder og bliver senere en af Atlantas store excentrikere, der laver musik med kultrappere som Lil B, Chief Keef og Riff Raff.
Juni 2008:
Ice T siger, at Soulja Boy har ’dræbt hiphop’
En af hovedankerne, som traditionalisterne fra østkysten har mod sydstatshiphop er, at den ikke fokuserer på lyrisk indhold. En af reaktionerne på, at Atlanta og syden har fået det kommercielle overtag, er mavesure angreb som Ice T’s bemærkninger om, at Soulja Boy »ene mand har dræbt hiphop«.
December 2009:
Gucci Mane udgiver ’The State vs. Radric Davis’
‘The State vs. Radric Davis’ er Gucci Manes mest succesfulde album takket være en gigantisk hype efter en række mixtapes og ret stor hitliste-succes med singlerne ’Wasted’ og ’Lemonade’. Rapperen er i fængsel, mens det udkommer, men bliver alligevel den mest omtalte mixtape-sensation siden Lil Wayne.
Siden har Gucci Manes eget output været svingende, men til gengæld har han fostret nogle af hiphoppens største stjerner gennem studietid og producerkontakter.
December 2009:
New York Times kalder Atlanta for ’hiphoppens omdrejningspunkt’
… men byens bølge er langt fra at ebbe ud…
Oktober 2010:
Gucci Mane-protegeen Waka Flocka skaber en ny, toneangivende stil
Hiphop-tidsånden defineres endnu engang af en Atlanta-rapper, efter Waka Flocka Flame fra Gucci Manes 1017-crew udgiver sit debutalbum ‘Flockaveli’. Waka introducerer verden for en bombastisk trap-lyd, der også nikker tilbage til råberap-tendenserne fra crunk. Det er aggressivt, bombastisk og euforisk. Kort tid efter starter Chief Keef drill-bølgen i Chicago med inspiration fra ’Flockaveli’-lyden.
April 2012:
Future er den næste Gucci Mane-protegé, der slår igennem
Efter en række succesfulde mixtapes og mindre hits udgiver Future, der er endnu en af Gucci Manes protegeer, sit første album. Der er både gaderap-hits med Drake (’Tony Montana’) og bløde ballader som ’Neva Enda’ og ’Turn On the Lights’. Hans signatur er en særlig brug af autotune, der forener Futures følsomme vokal med autotunens robotagtige melodier – et udtryk, der i øvrigt nok er den primære indflydelse på Sivas’ musik.
Future er siden blevet en af de største stjerner i trap-generationen efter T.I., Jeezy og Gucci.
August 2012:
2 Chainz udgiver ’Based on a T.R.U. Story’
Atlanta-veteranen kroner et par succesfulde mixtapes og en serie af features hos artister som Nicki Minaj, Juicy J, ASAP Rocky, Lil Wayne og mange flere med et stort anlagt album, der blandt andet inkluderer hittet ’No Lie’ med Drake.
Februar 2013:
Young Thug udgiver ’1017 Thug’
Albumtitlen indikerer allerede den unge Atlanta-rappers tilknytning til Gucci Manes label 1017 Records, men Young Thug skulle snart vise sig at være meget mere end endnu en Gucci-lærling. Mixtapet bliver hans gennembrud, og snart følger solohits som ’Stoner’ og ’Danny Glover’ samt et ekstremt vellykket mixtape med Rich Homie Quan under navnet Rich Gang.
Young Thug bliver den anden rapper efter Future, der er gået fra at være Gucci-protegé til at sætte tonen for trap-musikkens anden generation. Dén generation fokuserer mere på excentriske vokalteknikker som Thugs hylende sangrap og Futures autotune-eksperimenter og er i det hele taget en god portion mere weird.
Juli 2013:
Migos skaber et nyt flow med ’Versace’
Atlanta-trioen introducerer verdenen for det, der hurtigt bliver kendt som ’The Migos Flow’: En særligt hakkende, mekanisk måde at rappe på, der har en sært hypnotiserende effekt. Snart bruger nærmest hele hiphopverdenen flowet, hvilket igen cementerer byen som genrens kreative omdrejningspunkt.
August 2015:
Lil Yachty udgiver ‘1 Night’
Lil Yachty operer inden for samme skæve univers som eksempelvis Young Thug, men hans sangrap på tidlige hits som ‘1 Night’ tager stilen til et nyt niveau. Sangen er endnu mere weird, stilen endnu mere farverig, og det hele har lidt samme følelse som en tegnefilm. Lil Yachty og andre nye navne som Lil Uzi Vert og Playboi Carti bliver kategoriseret som ‘mumble-rap’ og er en slags tredje bølge af trap.
September 2015:
Drake og Future udgiver mixtapet ’What a Time to Be Alive’
Den største hiphopstjerne i verden lige nu tager til Atlanta og indspiller et album på byens præmisser med byens toneangivende rapper, Future. Et fingerpeg om byens særstatus på hiphopscenen.
November 2016:
Rae Sremmurd og Gucci Mane går nummer et i USA med ‘Black Beatles’
Atlanta dominerer hiphopscenen og amerikansk populærmusik i det hele taget – Rae Sremmurd går hele vejen til tops takket være Gucci Mane-samarbejdet ‘Black Beatles’.
December 2016:
Nas udtaler, at hans ’Hip Hop Is Dead’-album fra 2016 ’skød forbi målet’
Rapperen siger, at han prøvede at skabe debat, men endte med at skabe splid.
Januar 2017:
Migos går nummer et i USA med ‘Bad & Boujee’
Atlanta-trioen bliver et globalt fænomen med kæmpehittet ‘Bad & Boujee’ og det dertilhørende album ‘Culture’.
April 2017:
Joe Budden siger, at Lil Yachty ’ikke er hiphop’
Næsten ti år efter, at den ældre østkyst-rapper Ice T angriber den unge Atlanta-rapper Soulja Boy for ikke at være lyrisk nok, angriber den ældre østkyst-rapper Joe Budden den unge Atlanta-rapper Lil Yachty for ikke at være lyrisk nok. Dét eksemplificerer, at konflikten i stigende grad ikke handler om Atlanta mod New York, men om en gammel generation, der ikke vil anerkende en yngre.
Oktober 2017:
Future og Young Thug slutter fred
Gucci Mane og Young Jeezy er stadig ærkefjender den dag i dag. Men de to prægende skikkelser i den anden generation af trap sluttede fred i 2017, da Young Thug og Future efter et par års social media-fjendtligheder først udgav sangen ‘Relationship’ og derefter fællesalbummet ‘Super Slimey’. Sikke en happy end.
Oktober 2017:
Gucci Mane vender hjem til en ny verden
Fra 2013 til 2016 overtog Gucci Manes lærlinge hiphopverdenen, men gudfaderen selv sad i fængsel. I 2016 kom han endelig fri, men det var først med hans store mainstream-comebackalbum ‘Mr. Davis’, at han fik lov til for alvor at sole sig i succesen. Albummet er fyldt med gæster, der er opstået i den ikoniske trap-rappers skygge og som nu selv skinner over hiphoplandskabet.
De sidste mange år har Atlanta været det kreative midtpunkt for hiphopscenen – og især de seneste år har været præget af den gale og geniale Gucci Mane.
Læs også: Oplev Standard Live til den nye Podcast Festival – med Sivas-produceren Reza som gæst