J Hus definerede lyden af britisk rap i 2017: »Min mor sagde, at min musik var alt for aggressiv«

J Hus definerede lyden af britisk rap i 2017: »Min mor sagde, at min musik var alt for aggressiv«
J Hus.
På 'Common Sense’ forenede J Hus indflydelser fra vestafrikansk popmusik, amerikansk trap og britisk grime. Den unge rapper skabte hermed en ny form for musik af de forskellige strømninger fra Londons kvarterer, og albummet har gjort ham til årets engelske gennembrud. Vi mødte rapperen, der inkarnerer UK-scenens uforudsigelige flersidighed.

Dancehall-rap, grime-fusioner, afrotrap – den britiske scene udvikler sig så hurtigt, at genrebetegnelserne knap kan følge med. For landet, der længe var defineret af grime, er nu primært præget af uforudsigelighed.

Ingen indkapsler den udvikling bedre end J Hus, en London-boende søn af afrikanske immigranter, der har skabt årets definerende britiske udgivelse i form af ‘Common Sense’. Her bliver man suget ind i en verden, der blander amerikansk hiphop med vestafrikansk popmusik og en masse af de forskellige lyde, der præger London for tiden.

Før hans udsolgte koncert i Pumpehuset mødte vi J Hus i hans tourbus til en snak om hans afrikanske rødder, den nyfundne succes – og om hvorfor han kalder sig selv Mr. Ugly.

Hvad er den største ændring, der er sket i dit liv i 2017?
»Alt er større! Jeg har udgivet mit album, min single ’Did You See’ er gået platin, og jeg spiller større shows. Alt er større«.

Apropos ’Did You See’ – der har været meget snak om omkvædet, hvor du rapper, at du ankommer i en sort Mercedes-Benz, men smutter i en hvid en. Hvordan hænger det sammen?
»Det er fordi jeg rent faktisk gjorde det! Jeg tog til en fest i en hvid bil og smuttede i en sort. Vi tager altid afsted i mange biler«.

Klart. ’Did You See’ er også et godt eksempel på, hvordan afrikanske indflydelser er blevet udbredt i britisk musik. Hvilken betydning har afrikansk kultur for dig?
»Det er der, jeg kommer fra. Min musik er ekstremt inspireret af afrikansk musik. Det er der, kulturen oprindeligt er opstået, og det er der, mine forældre kommer fra«.

Hvordan var det at optage ’Spirit’-videoen i Ghana?
»
Jeg følte mig som hjemme, så snart jeg ankom. Det var ligesom, da jeg spillede koncert i Nigeria, og alle kendte musikken – jeg kunne mærke, at hele verden har taget imod UK-musik. Jeg har ghanesisk blod i mig, og det var årsagen til, at jeg ville derhen. Min mor sagde faktisk, at hun ville tage med mig! Men jeg sagde, at det ikke gik – det her er business. Men hun elskede videoen«.

Jeg har også hørt, at du kalder dig selv ’fisherman’, fordi fiskererhvervet har en stærk tilknytning til Jamestown i Ghana, hvor videoen er skudt. Passer det?
»Nej, det har intet med det at gøre. Jeg kan bare godt lide at gå i fisherman hats (bøllehatte, red.). Der er nogle flere betydninger i det, men dem der kender dem, kender dem«.

Hvorfor tror du, at afrikansk-inspireret musik er blevet så stort et fænomen?
»Det er lyden af lige nu. Det er friskt og nyt. Folk som mig, med afrikanske forældre, har kendt til musikken altid. Men for verden er det friskt og nyt«.

Så for dig kommer indflydelsen fra dine forældres musik?
»Ja, men jeg er også nødt til at repræsentere mig selv. For min kultur og mine forældres kultur er meget forskellige. De har den fulde afrikanske kultur, men min er blandet med mange ting. Engelske ting og en masse andet. Så jeg er nødt til at repræsentere mig selv, så godt jeg kan – både den afrikanske kultur og den britiske«.

Det virker som om, der er mange unge artister i UK, der har den tilgang til musik. Hvornår begyndte England at blive meget mere end grime?
»Kender du Sneakbo? Han kom frem omkring år 2011 og begyndte at rappe over dancehall-beats. Men samtidig var hans vokal rå, aggressiv rap fra the road. Han var den første, der brugte dancehall og sådan nogle anderledes beats. Jeg kom så frem omkring 2014 og brugte afrobeats og dancehall, men jeg rappede ikke kun – jeg sang også. Dengang blev det ikke set som maskulint at synge, men jeg var ligeglad. Jeg gjorde det alligevel, og så begyndte alle andre også at gøre det. Så Sneakbo startede en stil, men jeg blander sang og rap – det er min opfindelse«.

Det er sjovt du nævner, at du synger, for jeg har læst, at du i starten følte, at dit tidlige hit ‘Lean & Bop’ var for blødt.
»’Lean & Bop’ opstod fordi min mor sagde, at al min musik var så aggressiv, og at jeg skulle lave noget, min lillebror kunne høre. Han var seks eller syv år dengang og var vild med min musik, så det var selvfølgelig en stor indflydelse på ham. Derfor var jeg nødt til at lave noget lidt mere sweet. I begyndelsen fik jeg kritik for det, for der, hvor jeg kommer fra, er det som sagt ikke normalt at synge over beats. Men jeg var ligeglad«.

Er der også musik på ‘Common Sense’, der sigter mere mod et yngre publikum?
»Min favorit er ’Plottin’, hvor jeg rapper, at man ikke skal tro, at jeg er genert – jeg plotter bare mit næste træk. Mange folk synes jeg er mere genert, end de havde regnet med. Men det er jeg ikke. Jeg har bare mange ting at tænke på«.

En anden af dine mere melodiske sange er ‘Samantha’, som du har lavet med rapperen Dave. Hvordan skete det?
»Han var i studiet med min faste producer Jae5, og jeg sad bare derinde og chillede. Så bad Dave mig om at hjælpe lidt med melodierne, og jeg foreslog nogle forskellige ting. Så sagde han, at jeg jo lige så godt kunne være med på nummeret. Så skrev jeg et vers lynhurtigt og hoppede på sangen. Dave er ydmyg og ekstremt intelligent. Han er som en lillebror for mig«.

En anden ting, jeg har lagt mærke til i din musik, er, at du tit omtaler dig selv som grim – nogle gange endda som Mr. Ugly. Din Instagram hedder også theuglygram. Hvor kommer det fra?
»Folk har altid sagt det til mig, og det har aldrig rørt mig. Alle andre vil se cute ud, så kan jeg jo lige så godt være the ugly one! Men faktisk har det intet at gøre med udseende. Det har noget at gøre med personlighed og noget råt. Det er den slags ugly, jeg taler om. Det handler mere om at være fra gaden«.

Nu er du gået fra Mr. Ugly til Mr. Famous. Bliver du stadig nervøs?
»Nej, aldrig. Til min første koncert nogensinde sagde jeg til mine venner, at de skulle komme med på scenen. Jeg kom direkte fra gaden og havde 20 eller 30 venner med mig. Jeg tænkte, at hvis folk så ikke ville feste med os, så kunne vi bare gøre det selv. Så jeg vidste, at det ville blive en fest uanset hvad der skete«.

Hvordan gik det så?
»Vi smadrede det hele!«

Læs også: Class of 2017: Årets 10 mest lovende nye rappere – inkl. J Hus