Rihanna rapper med N.E.R.D. på ny funky single, ‘Lemon’

Når man nu skal vende tilbage efter lang tids stilhed, så er det relativt køligt at gøre det i selskab med en rappende Rihanna. Men sådan ruller Pharrell Williams, Shay Williams og Chad Hugo åbenbart, når de genopliver deres fællesprojekt, N.E.R.D..

‘Lemon’ er N.E.R.D. og Rihannas nye fællessingle, der fik premier i Zane Lowes radiopgrogram på Beats 1 og netop har ramt streamingtjenesterne.

De seneste par dage har Pharrell teaset nyt materiale, og fans spottede mystiske plakater i gadebilledet.

Det er Rihannas første single i 2017, men mere bemærkelsesværdigt er det N.E.R.D.’s første officielle udspil i syv år, hvis man ser bort fra deres arbejde på soundtracket til den seneste SpongeBob-film. Og det vælger vi at gøre.