Roskilde Festival afslører ti nye navne – bl.a. Bisse, Nephew og Benal

Roskilde Festival afslører ti nye navne – bl.a. Bisse, Nephew og Benal
Benal på Distortion, 2017.
Foto: Kasper Månsson/Soundvenue

Udover C.V. Jørgensen, Myrkur og Nelson Can har Roskilde Festival indtil videre fokuseret på internationale bookinger. Det bliver der lavet om på i dag, da festivalen har afsløret en frisk bandpakke med ti nye kunstnere – alle fra Danmark.

Dagens tilføjelser:
Nephew
Baby In Vain
Bisse
Benal
Cabal
Kippenberger
Lød
Baime
Goss
Iris

Nephew meldte tidligere i år deres comeback, og Simon Kvamm og co. har endda udvidet truppen med musiker og producer Marie Højlund. Koncerten i 2018 bliver Nephews femte på Roskilde Festival og deres tredje på Orange Scene.

Bisse, Benal og Baby In Vain har tidligere spillet på nogle af Roskildes mindste scener som Gloria og Countdown, men festivalen melder nu ud, at alle tre kunstnere er klar til at indtage større scener. Benal og Bisse virker da også som oplagte Arena-navne det seneste års stormløb taget i betragtning.

Baime, Cabal, Goss, Iris Gold, Kippenberger og Lød debuterer alle på Roskilde Festival i 2018 og vil altså være at finde på enten Rising eller Countdown i festivalens indledende dage.

Læs interview: Benal har fundet deres helt egen plads i dansk hiphop

Læs også: 14 navne Roskilde Festival bør booke til Orange Scene