Taylor Swifts ‘Reputation’ er ude – men ikke på streamingtjenester

Taylor Swifts ‘Reputation’ er ude – men ikke på streamingtjenester
Taylor Swift.
Foto: Kevin Winter/Getty Images

Så er Taylor Swifts sjette album ‘Reputation’ landet. I går skrev vi, at det rygtedes, at hun ville tilbageholde albummet fra streamingtjenester, og det ser ud til, at de rygter talte sandt.

På god ‘gammeldags’ manér er man nødt til at købe albummet i iTunes, hvis man vil høre, hvordan Swift anno 2017 lyder – i hvert fald lige nu. Det er ikke utænkeligt, at albummet rammer streamingtjenesterne om et par uger, men Taylor Swift har endnu ikke selv kommenteret på hvorfor, hun tilbageholder albummet, eller hvornår det kan streames.

Singlerne ‘Look What You Made Me Do’, ‘…Ready For It?’, ‘Gorgeous’ og ‘Call It What You Want’ er dog stadig tilgængelige.

Læs også: Taylor Swift er blevet mindre likeable – men mere troværdig