Tidslinje: Hvornår begyndte hele verden at hade Taylor Swift?

Tidslinje: Hvornår begyndte hele verden at hade Taylor Swift?
Taylor Swift til Billboard Awards, 2015.
Foto: Ethan Miller/Getty Images
Taylor Swifts albumkampagne er ikke gået godt. Hendes nye sange er blevet kritiseret, men der er også blevet sat spørgsmålstegn ved hendes personlighed og integritet. Hvordan er popstjernen gået fra at være alles darling til hadeobjekt nummer et? Vi har lavet en tidslinje, der beskriver faldet.

Katy Perry er en profet! Den amerikanske sangerinde forudså nemlig sin nemesis Taylor Swifts skæbne allerede i 2014, da hun tweetede, at Swift var en »Regina George i fåreklæder«.

Hvem er Regina George? Ingen anden end skurken i filmen ‘Mean Girls’, der styrer skolen med hård hånd, løgne og manipulation – og som går fra at være skolens dronning til den ultimative outcast.

Okay, da Perry tweetede ‘Mean Girls’-referencen mente hun nok primært, at Swift var manipulerende og led. Men nu er faldet fra dronning til udstødt profetisk nok ved at indtræde.

I ’Mean Girls’ er det gennem en lang række underminerende begivenheder, at Regina Georges magt eroderer. Man bemærker knap stemningsskiftet, før det pludselig er totalt. I starten af filmen sidder hun urørligt på skolens plastiktrone. Til sidst må hun ikke engang sidde ved de populære teenageveninders bord. Sådan er det også lidt i sagaen om Taylor Swift.

For ligesom i ’Mean Girls’ er det en lang række mindre begivenheder, der lige så stille har pillet ved det offentlige billede af Taylor Swift. Flig efter flig er flækket af billedet af den oprigtige og elskværdige sangerinde, der i stigende grad fremstår som manipulerende og kynisk. Swift har selvfølgelig stadig millioner af loyale fans og sit squad i ryggen. Men artikelskriverne, meningsdannerne og Twitter-debattørerne har haglet hende ned. Den offentlige mening nærmer sig lynch-stemning.

Hvordan er det sket? Er det Taylor Swifts egen skyld? Eller er hun offer for internettets lunefulde natur, der elsker at bygge stjerner op bare for at brænde dem af, når det bliver træt af dem? Vi har sammenstykket en tidslinje over Taylor Swifts fald i den offentlige agtelse for at forstå nedturen.


Oktober 2014:
Taylors femte album, ‘1989’, udkommer

Taylor Swifts ret så stærke popalbum ‘1989’ er det mest sælgende i 2014. På overfladen er alt godt, men der er et par ridser i facaden. Hun bliver kritiseret for at udnytte forhold til kendisser som Joe Jonas, John Mayer og Harry Styles til PR ved at knytte de respektive breakups til slet skjulte referencer i sangene. Taylor Swift finder dog tilsyneladende et effektivt svar på den kritik, idet hun på ‘1989’ for første gang iscenesætter sig som feminist og blandt andet udgiver singlen ‘Shake It Off’, der er et modangreb mod kritikerne.

Til gengæld åbner ‘Shake It Off’-videoen en ny front, da Swift anklages for appropriation – altså for uretmæssigt at have tilegnet sig (i dette tilfælde) sort kultur, når hun twerker og nikker til hiphopkultur i videoen. Dermed er de tre konfilktzoner etableret: Taylor Swifts selviscenesættelse, hendes forhold til feminisme og hendes problemer med sort kultur.


Juli 2015:
Taylor introducerer os for sit #squad til 4th of July-fest

found a lil pink volleyball 🇺🇸

A post shared by Gigi Hadid (@gigihadid) on


En central del af Taylor Swifts feministiske identitet er hendes #squad: Et hold ekstremt smukke, kendte og succesfulde kvinder, hun har samlet omkring sig. Årets squad-højdepunkt er Taylors fester til USA’s nationaldag, den fjerde juli, der altid dokumenteres grundigt på sociale medier.

Modeller som Gigi Hadid og Cara Delevigne deltager, og det samme gør bandet Haim. Og, nå ja, Taylors kæreste, EDM-produceren Calvin Harris, er der også. De her fejringer er en Swift-magtdemonstration – vi ser hendes kendis-squad og hendes perfekte liv. Men det er også her, man især finder den mediemanipulation og selviscenesættelse, der senere bliver et kritikpunkt.


Juli 2015:
Nicki Minaj og Taylor diskuterer på Twitter


Da Nicki Minaj ikke får en nominernig til MTV’s VMA-awards for hendes ‘Anaconda’-video, tweeter hun først: »Når de ‘andre’ piger udgiver en video, der bryder rekorder og har indflydelse på kulturen, så får de en nominering«, og derefter: »Hvis din video hylder kvinder med meget tynde kroppe, så får du nomineringen for årets video«.

Minaj kritiserer altså, at der ikke er nok nomineringer til ikke-hvide acts eller videoer, der promoverer et anderledes kropsideal. Taylor Swift tager dog udtalelserne som kritik af sig selv, og svarer igen, at »det ikke ligner [Nicki Minaj]« at »sætte to kvinder op mod hinanden«.

Dét er selvfølgelig en uheldig reaktion, fordi Swift forsøger at bruge en lidt misforstået feministisk retorik mod Nicki Minaj, ved at sige at rapperen ikke skal angribe andre kvinder – det vil sige Taylor selv. Men Minaj angreb netop ikke nogle specifikke kvinder, men kropsidealer og forfordeling af hvide artister. Taylor Swift endte med at undskylde, men skaden var til en vis grad sket.


Februar 2016:
Kanye West udgiver ‘Famous’

Kanye og Taylor har et af de mere underlige forhold i musikindustrien. Det hele startede med, at Kanye på berømt og berygtet vis afbrød Taylor Swifts takketale til MTV’s VMA-awards helt tilbage i 2009, fordi han mente, at Beyoncé skulle have vundet prisen. Hans ord har været kilde til mange memes: »Yo, Taylor, I’m really happy for you, Imma let you finish, but Beyoncé had one of the best videos of all time! One of the best videos of all time!«

Taylor var, forståeligt nok, ret så målløs, men i årene efter sluttede de to fred. Så kommer Kanye med bomben på ‘Famous’ fra albummet ‘The Life of Pablo’, hvor han rapper: »I feel like me and Taylor might still have sex / why? / I made that bitch famous«. Linjen bliver selvfølgelig anklaget for at være sexistisk, hvortil Kanye svarer, at Taylor har sagt god for den.

Det vil sangerinden dog ikke vedkende sig. Hun siger, at hun føler sig ydmyget, og fordømmer ‘Famous’. Kort efter holder Taylor Swift en tale til Grammy Awards, hvor hun fremstiller et feministisk budskab om, at man ikke skal lade mænd tage æren for ens succes – eller ens ‘fame’. Sidstnævnte virker som et klart vink til Kanyes linje, og foreløbig ser det ud til, at rapperen endnu engang er skurken i situationen. Foreløbig.


Juni 2016:
Taylor og Calvin Harris slår op

Efter bruddet med Calvin Harris fortæller Taylor Swift, at det er hende, der har skrevet Harris’ hit ‘This Is What You Came For’, der har Rihanna på vokal. Ekskæresten indrømmer, at det er Swift, der står bag teksten, men udtaler også, at det er »smertefuldt«, at hun angriber ham, og at hun ikke burde »fokusere på at nedbryde sin eks«.

På internettet opfatter mange situationen som Swifts forsøg på at rakke ned på en ‘uskyldig’ eks, og hendes konti på de sociale medier er fyldt af brugere, der poster slange-emojien – et udtryk for falskhed, der skulle komme til at præge narrativet om Swift fremover.

Tidligere har Harris i øvrigt udtalt, at Taylor Swift »kontrollerede medierne og situationen totalt«, da de var sammen, hvilket yderligere fastslog fortællingen om, at sangerinden var kontrollerende og på grænsen til manipulerende i sin selvfremstilling. DJ’en og produceren hentyder også til, at hun leder efter »someone new to try and bury« – en ny person at begrave.

Annonce

Juli 2016:
Taylors 4th of July-fest antager nye dimensioner

🇺🇸

A post shared by Brit LaManna (@britmaack) on


Vanen tro samles Swifts #squad til et event, der efterhånden mere ligner et photoshoot end en fest. Der er endda artikler om, at Taylor Swift har hyret en professionel fotograf, der skal tage de ‘afslappede’ billeder, der endda inkluderer den nye kæreste Tom Hiddleston i en ‘jeg elsker T. S.’-bluse og kæresteparret Blake Lively og Ryan Reynolds, hvor sidstnævnte er fanget med et decideret akavet ansigtsudtryk under et kærestepar-shoot.

Den negative omtale af Taylors årlige event begynder at blive højlydt i takt med, at iscenesættelsen bliver mere og mere tydelig.


Juli 2016:
Kim Kardashian leaker en telefonsamtale mellem Kanye og Taylor


I 2016 starter Kim Kardashian det, der nok må beskrives som social media-tidsalderens mest effektive celebrity-angreb. Hun har nemlig filmet samtalen, hvor Taylor Swift siger god for Kanye Wests linjer på ‘Famous’, og leaker den på Snapchat.

Det ser ikke godt ud for Swift, der blandt andet siger, at hun har tænkt sig at afsløre, at hun var med på ideen fra start til Grammy Awards – selvsamme prisshow, hvor hun altså endte med at angribe Kanye West for at have taget æren for hendes ‘fame’. Selvfølgelig giver Kim Kardashain dagen et navn: National Snake Day. Internettet går grassat, og Taylor spammes af slange-emojier.

Skandalen underminerer en række klassiske Swift-positioner, fordi den viser, hvordan hun manipulerer med både offerrollen og sin feministiske positionering. Her har hun brugt begge de positioner som iskolde magtinstrumenter mod Kanye West for at udstille ham som skurk.


September 2016:
Taylor og Tom Hiddleston går fra hinanden

Forholdet som store dele af internettet var sikker på var fup, går i opløsning. Popsangerinden og skuespilleren datede nogle få måneder konstant omgivet af bizarre konspirationsteorier og rygter. Var parret ikke på lige lovlig mange eksotiske locations på meget kort tid? Var det ikke mærkeligt, at Tom Hiddleston gik med en ‘I heart T. S.’ t-shirt? Og var Taylor Swift i det hele taget ikke dårlig for skuespillerens karriere?

Den hysteriske snak omkring forholdet siger nok mere om medierne og Twitter-tonen end om Hiddleswift (ja, ‘Hiddleswift’ var en ting) – men det viser netop også, hvordan den offentlige mening efter Kanye-kontroverserne har placeret sig mod Swift.


November 2016:
Hvem stemmer Taylor på?

Taylor Swift har mestendels holdt sig fra politik, hvilket nok er ret klogt fra et strategisk perspektiv. Hun kommer nemlig oprindeligt fra countryscenen, der typisk er mere konservativ (og republikansk), men er nu fast integreret i en popverden, hvis sympatier ligger hos demokraterne.

Alligevel kom hun lidt i vanskeligheder, da hun nærmest virkede som den eneste popstjerne, der ikke ville erklære sig for Hillary Clinton og mod Donald Trump i efteråret 2016. Det var et valg, der polariserede som aldrig før, og mange savnede Swifts stemme – især nu, da hun jo også har gjort progressive værdier som feminismens til sine egne.


Maj 2017:
Katy Perry og Nicki Minaj udgiver ‘Swish Swish’

Okay, ‘Swish Swish’ er ikke en specielt stærk ‘diss’, men det her er jo pop, og ikke hiphop, så vi må tage, hvad vi kan få. Og der er unægtelig noget rimelig stærk symbolværdi i det faktum, at den største kvindelige rapper og en af de største popstjerner (udover Swift selvfølgelig) slår sig sammen på et nummer, der er svært at se som andet end et diss mod Swift.

Katy Perry har i øvrigt en længerevarende beef med Swift, der går helt tilbage til ‘Bad Blood’ fra ‘1989’, der vist skulle handle om Katy Perry. Perry har blandt andet udtalt, at Swift forsøgte at »snigmyrde hendes omdømme«.


Juli 2017:
Ingen 4th of July-fest i år

Festen er aflyst! Taylor Swift holder ingen stort anlagt fest/Instagram-event i år. Et tegn på, at den omfattende kritik af Swift og hendes iscenesættelse af sig selv og sit squad har ramt?


August 2017:
Taylor udgiver ‘Look What You Made Me Do’

Det er næsten som om, anti-Swift-brigaderne har holdt våbnene klar, siden stemningen mod hende vendte i sommeren 2016. For da sangerinden udgiver sin nye single i 2017 hagler kritikken ned.

‘Look What You Made Me Do’ er en ret konfrontatorisk sang, der caster Swift som hævneren, der ikke vil lade alverden rakke ned på hende. Men det er som om, verden ikke er klar til at se hende som offer længere. Sangen slog dog stadig flere streamingrekorder i USA, hvor den også gik nummer et, hvilket er et tydeligt tegn på, at Swifts fanbase stadig er intakt. Siden er sangen dog faldet helt ud af top 20.


November 2017:
Taylor udgiver albummet ‘Reputation’

Der er sket meget siden ‘1989’. Stemningen er skiftet. Der er til dels kommet ting frem, der viser, at Taylor Swift forstår at lege med folks opfattelse af hende på en måde, de fleste nok ikke troede, hun var i stand til. Hun kan finde ud af at manipulere. Men samtidig må man spørge sig selv: Er Taylor Swifts evne til at skabe sin egen fortælling ikke netop det, vi altid har elsket hende for? At hun skriver sine egne tekster og former sit eget image? Der er unægtelig noget dobbeltmoralsk i at angribe Swifts ‘manipulering’ af sin egen historie, når hun i princippet blot forstår, hvordan man iscenesætter sig selv. Det er jo dybest set det, en popkunstner gør i 2017.

Der er dog noget sigende i Taylor Swifts dårlige håndtering af situationer omkring eksempelvis Kanye West og Nicki Minaj. Hun har også et lidt anstrengt forhold til eksempelvis feminisme, som hun først afviste, derefter promoverede (når det passede hende) og reducerede til hypersuccesfulde #girlsquads. Man føler nogle gange, at Swift dybest set altid bare gør, hvad der er bedst for hende selv. Er løsningen, at hun, som Regina i ‘Mean Girls’, bliver et bedre menneske og sødere mod alle omkring hende?

Måske. Mere sandsynligt er det, at Swift indser, at hun frem for alt har fremstillet sig selv forkert. Den mesterlige iscenesætter har begået fodfejl. For det er dybest set en PR-fejl, når 4th of July-billederne ser iscenesatte ud, og det er en fejl, når hun ikke ser, at hun har malket sin celebrity-vennegruppe lige en tand for meget. Det er også en kæmpe svipser at blive udmanøvreret af Kim Kardashian, så man fremstår ikke kun som en skidt person, men som, ja, en taber.

Bliver Taylor Swift sødere? Eller går hun all in på manipulator-Regina-personaen? Kampagnen for ‘Reputation’ tyder umiddelbart mere på en Swift på konfrontationskurs. En Swift, der stadig angriber sine fjender, selv om hun selv i stigende grad bliver set som skurken. Det virker som en skidt idé, reaktionerne taget i betragtning – uanset om man ønsker, at hun skal være mere medmenneskelig eller iscenesætte sig selv klogere.

Men den endelige dom må jo trods alt være musikken – hvilket gør ‘Reputation’ til det album nogensinde, hvor der er mest på spil for Taylor Swift.

Læs også: Her er ALT, hvad vi ved om Taylor Swifts kommende album ‘Reputation’