Ty Dolla $ign leverer pligtskyldige hits på ‘Beach House 3’ – men så heller ikke mere end det

Ty Dolla $ign leverer pligtskyldige hits på ‘Beach House 3’ – men så heller ikke mere end det
Foto: Jory Lee Cordy
Ty Dolla $ign leverer pligtskyldige hits på ‘Beach House 3’ – men så heller ikke mere end det - Beach House 3
3 6
Ty Dolla $ign
'Beach House 3'

Album, Warner

»They ain’t worried ’bout who they steppin’ on, no / just as long as they race the top / they don’t wanna die nameless, no / they just wanna be famous«.

Sådan lyder omkvædet af intronummeret på Ty Dolla $igns efterfølger til debutalbummet ’Free TC’, og berømmelse er i det hele taget et gennemgående tema på ’Beach House 3’. Der er dog tale om en forstillet hellighed, for selv om Ty Dolla $ign har travlt med at kalde andres hykleri ud, virker det desværre også som om, at berømmelsen er steget ham selv til hovedet.

Til forskel fra ’Free TC’, der netop var karakteriseret ved sin mangfoldige musikalitet, udførlige tekstunivers og hyldest til nogle af urbanmusikkens producerkoryfæer, er det nemlig fordums succesformel, som Dolla $ign regredierer til på ’Beach House 3’.

Nuvel, den californiske sanger og producer ved stadig, hvordan man skruer et hit sammen – og dem er der da også mange af på ’Beach House 3’. Tag bare den boogie-funkede ’Ex’ med Pu$haz Ink-vennen YG, der bygger videre på tendensen fra Calvin Harris’ seneste album, eller albummets måske bedste, det tropiske reggae fusion-nummer ’So Am I’ med Skrillex og Damian Marley. Tracket illustrerer netop en af kvaliteterne ved Ty Dolla $ign: Hans evne til vedvarende at finde nye samarbejdspartnere og integrere sine egne idiosynkrasier med deres univers, som det også gælder for den Pharrell-gæstede ’Stare’.

Albummet savner imidlertid noget af den dramaturgi og det vid, som forgængeren havde. Tag bare den Migos-parafraserende ’Droptop in the Rain’, der måske fanger ved første lyt, men mest af alt minder om en fiks idé, der er gået lidt for vidt og ikke har meget at gøre med albummets overordnede tema. Med tanke på, hvor rig Dolla $igns diskografi er på mixtapes, hvor et sådant nummer sagtens kunne have gjort sig, undres man over, at det har fundet vej til et af hans album.

Og det siger måske meget om kvalitetskravene på ’Beach House 3’, hvor seks ud af 20 skæringer er interludes. Forud for udgivelsen var der da også tvivl om, hvordan den skulle karakteriseres, da de to forudgående udgivelser i ’Beach House’-serien var henholdsvis en ep og et mixtape, og del tre havde måske gjort sig bedst i en lignende kategori.


Kort sagt:
Man kan mene meget om Ty Dolla $ign og hans ofte underlødige tekster, men manden ved, hvordan man skruer et hit sammen, og leverer da også pligtskyldigt et par af slagsen på ’Beach House 3’, der med sine mange interludes og manglende sammenhæng dog havde gjort sig bedre som mixtape.