Cardi B erobrede 2017 ved ikke at give en fuck

Cardi B erobrede 2017 ved ikke at give en fuck
Cardi på scenen til BET Awards 2017.
Foto: Gustavo Caballero/Getty Images
Hun har ikke været til at komme udenom. Cardi B er en af de mest markante nye popstjerner i år, og med hittet ‘Bodak Yellow’ overhalede rapperen sine mandlige kolleger på den amerikanske hitliste. Den rapkæftede newyorker er et nyt og anderledes feministisk ikon i musikverdenen – det er hun blevet ved at være 100 procent sig selv.

KOMMENTAR. Cardi B har taget 2017 med storm. Hendes første single ‘Bodak Yellow’ røg i oktober ind som nummer et på Billboards singlehitliste, og siden da er hun på eksprestid blevet et nyt hiphopikon. Med sin umiddelbare attitude, selvtillid uden grænser og sine hyppige og virkelig sjove SoMe-updates, er Cardi B en anderledes, næsten antiglamourøs diva. Og med omfavnelsen af sin stripperfortid og en ‘I don’t give a fuck’-attitude er hun alt det, popmusikken har brug for lige nu.

Men hvem er Cardi B egentlig? Og hvorfor er hun vigtig i forhold til, hvor popmusikken skal hen?

25-årige Belcalis Almanzar aka Cardi B er vokset op i New York med forældre fra Trinidad og Den Dominikanske Republik. Selv kalder hun sig en »regula degula schmegula girl from the Bronx«, og hendes hurtige, sassy og ekstremt goofy catchphrases på sociale medier og i tv-programmet ‘Love & Hip Hop’ var noget af det, der skabte hende en masse opmærksomhed længe før, ‘Bodak Yellow’ blev et hit.

At Cardi B har formået at gå fra reality-stjerne til anderkendt rapper er lidt af en bedrift. Haters kunne uden tvivl hurtigt have dømt hende som ‘reality-stjernen, der forsøger at rappe’, men det har hun i den grad modbevist. For hun kan virkelig rappe. Cardi har en vild tyngde og slagkraft i sin artikulation, og hun leverer sine tekster med ekstremt meget autoritet.

»I don’t dance now, I make money moves« fra ‘Bodak Yellow’ er for eksempel en simpel genistreg med ekstremt meget pondus. Sangen er en power-anthem, hvor hun synger om sin stripperfortid og om, hvordan hun er blevet en boss-ass-lady, der har råd til alle tænkelige luksuriøse goder.

Alt det en kvinde ikke bør være

I efteråret lå Taylor Swift og hyggede sig på toppen af Billboards-listen med ‘Look What You Made Me Do’, indtil Cardi B kom stormende med ‘Bodak Yellow’. Og det var nok et af de mest særlige og skelsættende øjeblikke inden for popmusikken i år. Både fordi hun med ‘Bodak Yellow’ var den første kvindelige rapper, der gik nummer ét siden Lauryn Hill i 1998, men også fordi hun insisterer på retten til at være alt det, kvinder ifølge uskrevne regler ikke ‘bør være’.

Cardi B repræsenterer på mange måder alt det, vi er blevet opdraget til at tage afstand fra – det som er let at pege fingre af: Et hyperseksualiseret udseende, det udskældte strippererhverv, et groft sprog og masser af plastikkirurgi, som hun er hudløs ærlig omkring at have fået foretaget. Hun fik endda fikset sine tænder på tv i ’Love & Hip Hop’ og har meget åbent fortalt om sine bryst- og numseimplantater.

Cardi B er mere åben om de falske skønhedsidealer, der eksisterer blandt og om kvinder i hiphopverdenen. Tænk for eksempel på rappere som Nicki Minaj og Iggy Azalea. Begge har fået (hvis man ellers tror på tabloid-overskrifterne) lavet kirurgiske indgreb, men i deres tilfælde er det som om, de kirurgiske indgreb forsøges ignoreret. Hvor man tidligere har været vant til at skjule plastikkirurgi, tvinger Cardi B én til at forholde sig til det og bryder med et vigtigt tabu. Cardi B omfavner – på bedste ‘Prinsesserne fra blokken’-manér – denne falskhed og får os måske til at indse, at grænsen mellem ægte og falsk er rimelig udtværet.

Man skulle ikke tro, at en stor bagdel stadig ville forarge i 2017, men det kan den altså, og Cardis åbenhed og kompromisløshed omkring sin egen krop bliver derfor en form for magtdemonstration.

Annonce

Stripperen som en magtposition

Cardi B har en fortid, der både rummer en voldelig kæreste, medvirken i reality-showet ‘Love & Hip Hop’, og så var hun stripper for at kunne betale for sin uddannelse på college. Det er et job, hun ofte rapper om på sine mixtapes ‘Gangsta Bitch Music’ vol. 1 og 2, og selv om hun ikke ligefrem glorificerer strippererhvervet, så er det er job, hun ikke er bange for at tale om på trods af dets ry. Ligesom hun er åben og skamløs omkring sin seksualitet og sin plastikkirurgi, skammer hun sig absolut heller ikke over sit gamle job.

Hun er ikke bange for at tale om at være en »stripperhoe«, og hun beordrer sine D boys til at finde pengene frem på ‘Washpoppin’. Hun får ikke penge på ‘Washpoppin’ – hun forlanger dem. Og når man tænker på, at stripperen er en skikkelse, der ofte er blevet brugt i hiphopverdenen som en passiv sexgimmick og et seksuelt forgudet objekt, er det lidt af en omvæltning, når Cardi B selv påtager sig rollen som stripper i sine sange. For så kan den ikke længere bruges imod hende.

Stripperæstetikken kan Cardi B dog ikke tage æren for alene, og kunstnere som Rihanna og Nicki Minaj har tidligere været bannerførere på den front. Nicki Minaj har i den grad promoveret ‘bottom-power’ med sit look, og booty-hymnen ‘Anaconda’ havde en af årets mest omdiskuterede musikvideoer, da den udkom i 2014 – på grund af de sexede scener, den enorme mængde booty, og så det afsluttende stripshow med Drake, hvor Minaj uden tvivl har magten.

Rihanna vakte ligeledes opsigt med videoen til ‘Pour It Up’, hvor hun uden omsvøb udstillede sig selv som en glamourøs stripper, der ville se pengesedler regne ned over sig.

Når de tre popstjerner bruger stripperen, en af de mest objektificerede karakterer nogensinde (både i musikverdenen og i det virkelige liv) virker det enormt stærkt. De forsøger at genvinde noget af den magt, der er blevet frataget stripperen, og bruger karakteren til at vise, at kvindens seksualitet ikke er noget, der kan bruges til at skamme hende.

Hiphoppens kuld af fjerdebølge-feminister

Det ville være let at klandre Cardi B, Nicki Minaj og Rihanna for deres hyperseksualiserede stripper-looks. Sexister ville måske kalde dem ludere, sluts og what not, mens en fløj af feminismen nok vil mene, at de alle tre ligger under for patriarkalske, sexistiske strukturer og er med til at promovere urealistiske forventninger til kvindekroppen.

Men Cardi B, Nicki og Rihanna nægter at gemme deres sexede kroppe væk og slutter sig derved til en nyere bølge af feministiske ikoner, der insisterer på kvindens ret til at være herre over egen krop og seksualitet. Kvindernes reclaiming af stripperidealet er i og for sig det perfekte billede på fjerdebølge-feminismens filosofi: At man sagtens kan være feminist i høje hæle og g-streng, og at der ligger et magtpotentiale i ikke at skamme sig over sin seksualitet som kvinde (meget, meget kort fortalt).

At Cardi B er blevet elsket på kort tid, skyldes nok i høj grad, at hun besidder en umiddelbarhed, som de to førnævnte kvinder ikke har i helt samme grad. Hun virker knap så kalkuleret og deler gavmildt videoer af sit privatliv på sociale medier. Hendes relaterbarhed er en af hendes største styrker. Det er uimodståeligt charmerende, når Cardi B fortæller om, hvordan man thirst-trapper en fyr på Instagram og udbryder: »The regular response is like, ‘damn I wanna eat your ass’, you man weird, why you wanna eat my ass? You don’t know how many times I fart a day«.

I et år som 2017, hvor det politiske landskab stadig bærer præg af racisme, sexisme og fremmedhad, er Cardi B en vigtig rollemodel, der både direkte og indirekte kritiserer og gør op med had og stereotyper – både via sin musik og sit karakteristiske image.

Som en af de få kvinder i hiphop, der har den synlighed, hun har, kan man kun håbe på, at hun kan være med til at åbne op for flere forskelligartede kvinder inden for både hiphop og popmusikken.

Godt du kom, Cardi.

Læs også: Fem tendenser, der gjorde 2017 til et af de mest skelsættende år i hiphop nogensinde