Den Grammy-nominerede rapper Rapsody kommer til Danmark

Den Grammy-nominerede rapper Rapsody kommer til Danmark
Rapsody.

Rapsody har opbygget sin succes på den gammeldags måde. Ikke nogle virale videoer eller nemme gimmicks, bare flere års arbejde med stærke udgivelser af høj kvalitet. Med tiden har hun fået opbakning fra Kendrick Lamar, er blevet signet af Jay-Zs label Roc Nation, og senest er hun endda blevet nomineret til en amerikansk Grammy for årets bedste rap-album.

Nu kommer hun så til Danmark og spiller en koncert i Pumpehuset den 10. marts, hvor hun oven i købet tager produceren 9th Wonder med.

Rapsody er en kvindelig rapper i samme skole som Lauryn Hill: Det lyriske og poetiske står i midtpunkt. Det kan man også se på de folk, hun har arbejdet sammen med på dette års album ‘Laila’s Wisdom’, der udover Kendrick Lamar tæller navne som Anderson.Paak, Busta Rhymes og Black Thought fra The Roots.

Billetsalget starter 8. december kl. 10.00.

Rapsody
10. marts
Pumpehuset
Billetpris: 175 kr.