Donald Glover og Quavo rammer studiet – se billede

Donald Glover og Quavo rammer studiet – se billede
Donald Glover på scenen som Childish Gambino.
Foto: Tim P. Whitby/Getty Images

Det vrimler med storstilede samarbejder disse dage, og nu lader det til, at endnu et er ved at blive realiseret. Fredag aften delte Migos-medlemmet Quavo nemlig et billede på Instagram, der forestiller ham selv og Donald Glover aka. Childish Gambino i studiet sammen. 

Migos var sidste år gæster i Donald Glovers tv-serie ‘Atlanta’, og trioen fik desuden en særskilt tak fra scenen, da Glover modtog sin Golden Globe for ‘Best Television Series – Musical or Comedy’: »Jeg vil virkelig gerne takke the Migos. Ikke for at have været med i showet, men for at have lavet ‘Bad and Boujee’. Det er den bedste sang nogensinde«. En udtalelse, han bakkede op i et efterfølgende backstageinterview, hvor han desuden sammenlignede Migos med The Beatles. 

Samarbejdet har rygtedes en god rum tid, men med det nye billede lader det til, de endelig har ramt studiet sammen. Hvorvidt det resulterer i et bidrag til Migos’ ‘Culture II’, der skulle lande til januar, eller noget helt andet, vides dog ikke.

Quavo skulle desuden være på trapperne med det imødesete fællesalbum med Travis Scott, mens vi utålmodigt venter på et mixtape fra Donald Glover og Chance the Rapper. Inden vi når så vidt skal Glover dog også lige have lidt løvebrøl ud af systemet, da han lægger stemme til den unge Simba i den kommende ‘Løvernes Konge’-film.

Se Quavos Instagrambillede herunder og Golden Globe-takketalen samt det efterfølgende interview nederst.

H U N C H O G L O V E R N A W F A T L A N T A

Et opslag delt af QuavoHuncho (@quavohuncho) den

Annonce