Eminem afslører stjernespækket trackliste til ‘Revival’

Eminem afslører stjernespækket trackliste til ‘Revival’
Eminem.
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Nu kan Eminem snart ikke trække spændingen længere. På næste fredag den 15. december udkommer Marshall Mathers’ nye album: ‘Revival’.

Eminem har netop afsløret albummets officielle trackliste, der rummer hele 19 tracks og en række prominente gæster. Gæstelisten tæller Beyoncé, Ed Sheeran, Pink, Alicia Keys, Skylar Grey, Kehlani, Phresher og X Ambassadors.

Beyoncé-tracket har vi allerede fået i form af albummets første og foreløbigt eneste single, ‘Walk on Water’, der udkom i sidste måned. Pink-indslaget må formodes at være gengæld for Eminems besøg på sangerindens ‘Revenge’.

Se hele tracklisten via Eminems tweet herunder.

Læs også: Eminem er skuffet over Donald Trumps manglende respons på freestyle-diss