Eminem slipper video til ‘Walk on Water’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter Eminem i sidste uge slap sit nye album, ‘Revival’, er han nu klar med pladens første officielle video. Videoen knytter sig til albummets førstesingle, ‘Walk on Water’, men den gæstes dog i modsætning til selve nummeret ikke af Beyoncé.

Videoen kan ses eksklusivt hos Apple Music, og man kan desuden få en forsmag via teaseren i toppen. Her finder vi masser af Eminem’er sidde og skrive tilfældige bogstaver bag skrivemaskiner. Scenariet er, som det påpeges af flere forskellige musikmedier, en reference til sandsynlighedsteorien formuleret af Émile Borel og Arthur Eddington med den såkaldte ‘sætning om uendeligt mange aber’.

Sætningen, hvis grundlag kan spores helt tilbage til Aristoteles’ ‘Metafysik’, beskriver, at hvis et uendeligt antal aber i et uendeligt tidsrum skrev tilfældige bogstaver på skrivemaskiner, ville der næsten med sikkerhed før eller siden forekomme en indtastning eller forfatning af en rigtig tekst. Hvordan man så knytter dette tankeeksperiment til Eminems nye album og oeuvre, vil vi lade være op til lytteren at vurdere…

Se hele videoen via Apple Music HER.

Læs også: Eminem i stort interview: »Jeg har lavet dårlige album«

Læs også: Frygten for ‘hvidvaskning’: Er hvide rappere ved at overtage hiphoppen?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af