Enrique Iglesias kommer til Danmark

Enrique Iglesias kommer til Danmark

Hvis du allerede er begyndt at savne ‘Despacito’ og spansk fællessang, så er der nu håb, for latin-popprinsen Enrique Iglesias har netop annonceret et besøg i Danmark.

Enrique Iglesias giver koncert i Royal Arena den 3. juni. Det bliver hans første danske koncert siden 2009, hvor han spillede i Horsens.

Den spanske sanger hittede omkring årtusindeskiftet massivt med numre som ‘Hero’ og ‘Bailamos’, men han kan stadig i 2017: Nummeret ‘Subeme La Radio’ med Descemer Bueno og Zion & Lennox som gæster er i år blivet vist 875 millioner gange på Youtube (!).

Billetsalget starter den 14. december via Ticketmaster.

Enrique Iglesias (ES)
3. juni

Royal Arena
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort