Migos slår sig sammen med Pharrell på singlen ‘Stir Fry’ – og det kan høres

Migos slår sig sammen med Pharrell på singlen ‘Stir Fry’ – og det kan høres
Migos.

Migos og Pharrell? Ikke umiddelbart en kombination, man havde set komme. Men på Migos’ nye single fra det kommende ‘Culture 2’-album, rapper Atlanta-trioen altså over en produktion fra den ene Neptunes-halvdel.

Og man kan i dén grad høre, at det er et Pharrell-beat. Den hektiske, skæve produktion er lidt mere afdæmpet end de nylige N.E.R.D.-singler ‘Lemon’ og ‘1000’ med Rihanna og Future, men ‘Stir Fry’ har samme frenetiske energi.

Normalt er det jo Migos-medlemmernes flows, der er det dynamiske element i gruppens sange, men her er beatet ligeså sprællende som Quavo, Takeoff og Offsets vokaler.

Det er meget anderledes end den minimalistiske førstesingle ‘MotorSport‘ med Nicki Minaj og Cardi B, som er den eneste anden sang, vi hidtil har hørt fra ‘Culture 2’.

Læs også: Migos holder stilsikkert den festlige hype-gryde i kog på ‘Culture’

Annonce