De fire bedste koncerter, vi så til P6 Beat Rocker Koncerthuset

De fire bedste koncerter, vi så til P6 Beat Rocker Koncerthuset
Nelson Can.
Foto: Sophus Wolf/Soundvenue
For sjette gang rockede P6 Beat et helt udsolgt Koncerthuset – denne gang med ni stærke navne på plakaten. Flere bands fik desværre kun to-tre numre til at vise deres værd, men fire af disse nåede alligevel at gøre et særligt indtryk.

1. Nelson Can

Aftenen blev skudt i gang med tre stærke numre fra Nelson Can. At selve showets format begrænser kunstnernes spilletid til blot to-tre numre var desværre problematisk for flere kunstnere, men Nelson Can formåede på små tre numre at vise deres alsidighed og værd.

Den karismatiske forsanger, Selina Gin, marcherede rundt til ‘Miracle’s tempofyldte, electropunkede popudskejelser med masser af attitude, der straks forvandledes til charmerende ydmyghed mellem numrene. Hendes vokal er et inciterende, skønt og storladent Florence Welch-klingende bekendtskab på plade, men den overlegne kontrol og dybde, den fik live i ubesværede moduleringer og ærlig inderlighed, var i en klasse for sig.

Særligt den stærke ‘Break Down Your Walls’ (et af 2017’s bedste danske numre) fra deres hidtil mest ambitiøse, vellykkede udgivelse, ‘EP3’, kom til sin fulde ret med sin fornemme udvikling fra underspillet skrøbelighed til storladen, smægtende rockballade.


Turbolens. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

2. Turbolens

Som aftenens eneste mandlige forsanger indtog Bo ‘eks-Mew’ Madsen mikrofonen med sine folkeskoleelever i Turbolens. Et projekt, der for et lille år siden fik sin overbevisende start med den gennemcharmerende, virkningsfulde ‘Rastløse bevægelser’, der ligeledes udgjorde halvdelen af denne aftens optræden.

Vokalen er ikke just Madsens force, der særligt i begyndelsen forekom en kende usikker. Men på et nummer som ‘Rastløse bevægelser’, der netop i kraft af sin skrøbelighed, ægthed og menneskelighed er så virkningsfuldt, gjorde det intet. Faktisk tværtimod. Bernadotteskole-eleverne, der taktfast var bag trommer og bas samt fnisende bag mikrofonerne, sprudlede af energi og nerver. Det nåede næsten et kikset niveau af corny, da de løb rundt i salen blandt publikum, men det var alligevel svært andet end at nyde den livsbekræftende legesyge, der pillede alle øvrige bands sporadiske selvhøjtidelighed ned, så der tilbage var dét, det hele handler om: Uforfalsket spilleglæde, modig nysgerrighed og masser af musikkærlighed.

Sponsoreret indhold
Til den lyse sommeraften – og dagen derpå
Skål for solskinnet, livet og de lune, lyse nætter. Royal har skabt en ny øl med halvt så meget alkohol, samme gode smag og masser af økologi.
Royal Beer

Baby In Vain. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

3. Baby in Vain

Aftenens absolut stærkeste indslag blev leveret af Baby in Vain, der høstede stående bifald fra hele Koncertsalen. Trioen, hvis mest overbevisende trumfkort alle dage har været deres liveindsats, leverede rendyrket, rå energi, overbevisende indlevelse og en fandenivoldskhed, der var en helt vanvittig fryd at opleve i så fine omgivelser, hvor detaljerne i pigernes kompositioner og særligt de fine facetter i guitarstøjen for alvor kom til deres fulde ret.

Med ‘She’ fra gruppens 2017-debutalbum, ‘More Nothing’, mærkedes nerven i Andrea Thuesens vokal, den overlegne selvsikkerhed i Benedicte Pierleonis trommespil og ikke mindst den intensiverende, passionerede energi fra Lola Hammerichs guitar, mens hun headbangede og hoppede rundt på scenen. Da Hammerich afsluttede seancen med fuldkommen køligt at kaste sin guitar, var det svært andet end at overgive sig.

Baby in Vain er mere end fortærskede 90’er-garagerock-klicheer – deres kompetente optræden var lige så professionelt afbalanceret, som den var dyster, smadrende og medrivende.


Lowly. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

4. Lowly

Lowly begik med debuten ‘Heba’ et af sidste års allerstærkeste album. Herfra fik vi denne aften ‘No Hands’ og ‘Deer Eyes’, der tryllebandt Koncertsalen. Det var i sig selv forfriskende med en bandopstilling, der kunne yde flere musikalske nuancer end blot den helt komprimerede guitar-trommer-bas-konstellation, der mestendels dominerede aftenens navne. Forfriskende, fordi det kæmpestore potentiale, der ligger i at spille i en sal med så ekstraordinært god lyd, blev udnyttet på en helt anden måde.

Lowly leverede en optræden, der tog dem fra det smertende skrøbelige til stormfulde højder. Med den rørende smukke ‘Deer Eyes’ mærkedes følelserne i Soffie Viemoses facetterede vokal, så det æstetisk fascinerende i den ensomhed, hun sang om, kunne mærkes lige i hjertet – eller bare lige der i midten, hvor kernen skulle befinde sig. De svulmende synths, luftige guitarflader og dramatiske percussion fik vinger i den store sal, så man for et øjeblik glemte tid og sted og blot kunne overgive sig til musikkens helt store følelser.

Flere billeder fra showet:

Nelson Can. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Katinka. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Velvet Volume. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Lowly. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Velvet Volume. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Turbolens. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Turbolens. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Pale Honey. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Rest In Beats. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)