Det norske popstjerneskud Sigrid vinder BBC’s Sound of 2018

Det norske popstjerneskud Sigrid vinder BBC’s Sound of 2018
Norske Sigrid.

Blandt de tidligere vindere af BBC’s prestigefulde Sound Of-konkurrence finder man artister som Adele, Sam Smith og Haim, men i år er turen kommet til et skandinavisk navn.

Det bare 21-årige, norske popstjerneskud Sigrid kunne nemlig i går løbe med udnævnelsen som vinderen af BBC Sound of 2018 foran et felt af 15 nominerede artister, der blandt andet bestod af Yaeji, Khalid, Superorganism og Rex Orange County.

Begrundelsen fra BBC lyder blandt andet, at »Sigrid er en af den slags særlige kunstnere, der laver solide, spændende og feisty – og alligevel skrøbelige – popsange, som er en absolut fornøjelse at spille i radioen«.

Sigrid har herhjemme både spillet en fremragende koncert på Roskilde Festival sidste sommer og hittet med singlerne ‘Don’t Kill My Vibe’, ‘Strangers’ og ‘Plot Twist’. Den 22. januar kan hun opleves på Lille Vega, hvis man ellers var hurtig at skaffe sig en billet.

Læs også: Top Tracks: Hør ugens 11 bedste nye sange – Omar, AV AV AV og stortalentet Jorja Smith

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af