Distortion afslører den første musikpakke til årets festival

Distortion afslører den første musikpakke til årets festival
Distortion-gadefest på Nørrebro, 2017.
Foto: Kasper Månsson/Soundvenue.

I fredags afslørede Distortion Solomun som årets første navn, men i dag er festivalen igen på banen med den første større musikpakke.

Det drejer sig om otte navne: Tre til Distortion Club og fem til Distortion Ø.

Distortion Club:
Injury Reserve – Lille Vega
Charlotte de Witte – Lille Vega
Big Freedia – Rust Natklub

Distortion Ø:
Sandy B
Lehar
Johannes Brecht
Stimming
Keller Label

Distortion fejrer i år 20-års jubilæum, og vanen tro er Distortion Club altså festivalens klubarrangementer, som foregår på en udvalgt række natklubber og spillesteder onsdag-fredag i Distortion-ugen.

Her finder man blandt andet den eksperimenterende hiphoptrio Injury Reserve, som vi tidligere har kastet vores kærlighed på. Det bliver amerikanernes første koncert på dansk jord.

Amerikanske Big Freedia bringer masser af bounce til Rust, mens Belgiske Charlotte de Witte tager sin mørke techno med til Lille Vega.

Til Distortion Ø bygges der videre på fredagens booking af Solomun: Lehar, Johannes Brecht og Stimming er nemlig alle signede på stjerne-dj’ens pladeselskab Diynamic Music

Kwaito-musikeren Sandy B spiller sin første koncert uden for det afrikanske kontinent, når han lørdag rammer Distortion Ø, og til sidst vender Berliner-pladeselskabet Keller Label tibage til Ø’en med deres udstrakte techno-sets og kreative scenedesign.

Distortion skriver i en pressemedelelse, at flere artister inden for hiphop og urban bliver annonceret i slutningen af februar.

Læs også: Distortion afslører årets festivalformat og åbner for ansøgninger til streethosts