Force One-duoen RoseGold har udgivet deres debutalbum, ‘Adventures In Odyssey’

Force One-duoen RoseGold har udgivet deres debutalbum, ‘Adventures In Odyssey’
Foto: Jonas Normann

Pladeselskabet Force One Music har noget med at skyde det nye år ind med et brag. Den 1. januar 2016 udgav de Jamaikas debut-ep ‘Sxb på fri fod’, og i år er turen så kommet til RoseGold, der i dag har udgivet debutalbummet ‘Adventures In Odyssey’. Det er ude på diverse streamingtjenester.

Den fremstormende r’n’b-duo var tidligere på året nomineret til Soundvenues Fremtidsprisen på baggrund af de to stærke singler, som udkom i løbet af 2016: ‘Mr. 123’ og ‘The One I Need’.

Ingen af singlerne er dog med på debutalbummet, hvor brødrene Joshua og Ephraim Duncan i stedet disker op med 12 helt nye skæringer.

Albummet er produceret af Daniel Rasmussen, Joshua Duncan og Princeten Charles. Alle sange er skrevet af Ephraim Duncan og Joshua Duncan.

Læs interview: RoseGold: »Jeg havde ikke wi-fi, så jeg gik på McDonald’s for at downloade hiphop«

Læs anmeldelse: RoseGold ‘Adventures In Odyssey’

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af