Hør B.O.C.-rapperen Kimbos nye single ‘Ego’ – produceret af Jens Ole McCoy

Hør B.O.C.-rapperen Kimbos nye single ‘Ego’ – produceret af Jens Ole McCoy
Kimbo.

B.O.C.-rapperne Kesi og Gilli har allerede startet året stærkt med nye singler, og nu følger Kimbo trop med ‘Ego’. Nummeret er et stemningsfuldt, afdæmpet hiphopnummer, der er produceret af Jens Ole McCoy, der jo har et rimelig stærkt øre for den slags rap fra sin tid i Ukendt Kunstner.

Kimbo har længe været det forsvundne medlem af B.O.C., efter at han vakte en del opmærksomhed med en række stærke tracks i 2011. Siden blev der stille, indtil efteråret 2017, hvor han udgav ‘Ik Spørg‘ og ‘Fortæl’, der ligesom ‘Ego’ var afdæmpede og eftertænksomme sange – et ret langt skridt væk fra grime-tiden, med andre ord.

I det hele taget virker Kimbos comeback mere opsat på at skabe stemningsfuld, dvælende musik end at følge i B.O.C.-vennernes fodspor og skabe store pophits. Sange som ‘Ego’ kommer næppe til at skabe den store hitlistesucces, men det er måske fint nok. ‘Ego’ er nemlig endnu en solid, underspillet sang fra en ofte overset rapper.

Læs også: B.O.C.-rapperen Kimbo er tilbage efter flere års pause: »Det har hele tiden åndet mig i nakken«

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af