Hør Juicy J’s nye single med Wiz Khalifa og nyligt afdøde Lil Peep

Hør Juicy J’s nye single med Wiz Khalifa og nyligt afdøde Lil Peep
Juicy J og Wiz Khalifa.
Foto: Rick Diamond/Getty Images

Juicy J har lige delt sit nyeste mixtape, ‘Shutdafuckup’. Størstedelen af mixtapet er produceret af $uicideboy$, men det nummer, der har fået mest opmærksomhed er produceret af Ben Billions og bærer titlen ‘Got Em Like’. Det, folk især har bidt mærke i, er gæsterapperne på sangen: Wiz Khalifa og kultfænomenet Lil Peep.

Lil Peep døde på tragisk vis i november sidste år af en overdosis, men det betød ikke, at det var slut med musikken. Måneden efter meddelte Lil Peeps pladeselskab, at en fortsættelse til debutalbummet ‘Come Over When You’re Sober (Part One)’ var klar til udgivelse, så snart Lil Peeps familie sagde god for det. Sidenhen har vi fået en posthum musikvideo til Lil Peeps nummer ‘Save That Shit’, en ny sang fra Marshmello med Lil Peep på vokal, og nu altså også en gæsteoptræden på det nye Juicy J-mixtape.

Hør både Lil Peeps gæsteoptræden på Juciy J’s ‘Got Em Like’ og Marshmellos ‘Spotlight’ her: