Kesi skyder 2018 i gang med ny single – hør den Hennedub-producerede ‘Ligesom mig’

Kesi skyder 2018 i gang med ny single – hør den Hennedub-producerede ‘Ligesom mig’
Kesi. (Foto: Samy Khabthani)

Gilli og Kesi dominerede store dele af 2017 med en stribe af hits som Kesi-sangene ‘Mamacita‘ og ‘Følelsen‘ samt Gillis ‘Habibi Aiwa‘ og ‘Rica‘. Kesi alene udsendte faktisk hele seks singler.

Nu siger kalenderen 2018, men det ser ikke ud til, at rapperene fra B.O.C.-crewet har tænkt sig at være mindre dominerende. For efter at Gilli udgav ‘Langsom‘ den 31. december, har Kesi nu skudt 2018 i gang med ‘Ligesom mig’.

Det Hennedub-producerede nummer er en slags videreudvikling af den selvhyldende klub-rap fra sidste års ‘God dag‘, der faktisk udkom sidste januar – for næsten præcis et år siden.

Måske har Kesi bare tænkt sig at fortsætte formularen, der virkede så godt sidste år? Det ville i hvert fald ikke være den værste plan.

Hør podcast: Standard #15: 2017 Wrap-Up med Kesi – Årets album, sange, overraskelser og skuffelser

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af