Kim Kardashian og Kanye West byder endnu en datter velkommen i dynastiet

Kim Kardashian og Kanye West byder endnu en datter velkommen i dynastiet
Familien Kardashian West til en Alexander Wang-show i 2015, da de kun havde datteren North.
Foto: Craig Barritt/Getty Images

North og Saint er blevet henholdsvis storesøster og storebror til den tredje arving i West Kardashian-dynastiet. Det skriver Kim Kardashian i en blogpost og afslører samtidig, at det er en lille pige, de 15. januar kunne indvie i familiens spøjse navngivningstradition.

Kim Kardashian skriver samtidig, at den lille pige er sund og rask, vejer 3.345 gram og at hun og Kanye West er yderst taknemmelige for den surrogatmor, der bragte deres tredje barn til verden, samt for de læger og sygeplejersker, der fik alt til at glide. De fik hjælp af en surrogatmor, da læger mente, det var sundhedsmæssigt uansvarligt for Kim Kardashian at få flere børn.

Når der nu er dømt barsel i familien, bliver der næppe tid til at Kanye West kan sidde i bjerghytte og arbejde på en opfølger til ‘The Life of Pablo’, som rygterne ellers gik på. I stedet kan fans gå i selvsving over at forsøge at navngive babyen.

Læs også: Kanye West viser nye sider af sig selv: Opfylder døende fans sidste ønske