Ny sang fra Kendrick Lamar og Vince Staples på vej – hør klip i ny trailer til ‘Black Panther’

Kendrick Lamar. Foto: Paras Griffin/Getty Images

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at Kendrick Lamar kommer til at stå for soundtracket til den kommende Marvel-film ‘Black Panther’, da han udgav sangen ‘All the Stars’ feat. SZA. I den nyeste trailer til filmen hører vi små bidder af mere ny musik, denne gang i samarbejde med Roskilde-aktuelle Vince Staples. Der er endnu ikke offentliggjort nogen titel til sangen, men mon ikke den vil være at finde på det kommende ‘Black Panther: The Album’.

Filmens instruktør, Ryan Coggler, hyrede Kendrick Lamar til at kuratere og producere soundtracket, uden at det dog endnu er blevet meldt helt klart ud, hvilket omfang denne rolle har. Indtil videre tyder det dog på, at Kendrick Lamar selv vil optræde på en mærkbar del af soundtracket.

Det er ikke første gang, de to rappere har slået pjalterne sammen. Kendrick optrådte også på nummeret ‘Yeah Right’ fra Vince Staples’ nyeste album, ‘Big Fish Theory’, som vi kårede til det niendebedste udenlandske album sidste år. I tidligere trailers har man blandt andet kunnet høre Vince Staples-sangen ‘BagBak’ fra førnævnte album og Gil Scott Heron-sangen ‘The Revolution Will Not Be Televised’.

‘Black Panther’ har danmarkspremiere den 15. februar, og i følge iTunes forventes det, at ‘Black Panther: The Album’ udgives den 9. februar.

Læs også: Kendrick Lamar laver soundtracket til den nye ‘Black Panther’-film – hør ny single med SZA

Mest læste

'Disenchantment': Manden bag ’The Simpsons’ gør comeback på Netflix
'Mord uden grænser' sæson 2: Selv James Bond ville få rejsesyge
Se Drake disse Kanye West under koncert i Chicago
Her er fem helt nye album, du skal høre i dag – bl.a. Young Thug, Mitski og Ariana Grande
Kanye Wests sandaler stjal opmærksomheden til 2Chainz’ bryllup

Seneste nyt

Kevin Spacey-filmen 'Billionaire Boys Club' tjener latterlige 800 kroner ind på åbningsdagen
Donald Trump trumpsplainer 'Apocalypse Now' over for Vietnam-veteraner
Hollywood-instruktørs »ufiltrerede« Rihanna-dokumentar er lige på trapperne
MeToo-frontkvinde Asia Argento selv anklaget for seksuelt overgreb
Kanye Wests sandaler stjal opmærksomheden til 2Chainz’ bryllup
Wiz Khalifa og Travis Scott holder narkofest på deres nye sang 'Trippin'
'Queen' går ikke nummer et i USA – Nicki Minaj anklager Travis Scott for snyd
Se Drake disse Kanye West under koncert i Chicago
HBO offentliggør premieredato og cast til Damon Lindelofs ventede 'Watchmen'-serie
'Stranger Things'-stjerne afslører overraskende inspirationskilde til sæson 3