Roskilde Festival flytter Rising-scenen – se det nye kort

Franske Piger på Roskilde Festivals Rising-scene. Foto: Kasper Månsson/Soundvenue

Da Roskilde Festival annoncerede, at de fik nye toiletter med træk-og-slip på campingpladsen, tog det al opmærksomheden, men samtidig annoncerede de en anden stor ændring, som knap så mange bed mærke i: Nemlig at Rising-scenen rykkede nordpå.

Nu kan vi endelig se det på en foreløbelig udgave af et kort over årets festivalplads – se kortet forneden eller i en større udgave HER.

På kortet ser vi, at Rising er rykket helt op tæt på, hvor man sidste år kunne finde Street City. Samtidig er Street City øjensynlig ikke at finde noget sted på kortet, men der er trods alt meget af kortet, der ikke er udfyldt, så det betyder ikke nødvendigvis, at Roskilde Festival har afskaffet området.

Vi kan samtidig se, at området, hvor Rising-scenen og Rising City lå sidste år, nu er lavet om til Clean Out Loud-campingpladser, og at der er tilføjet en vestlig udgave af Caravan Camping.

Det er også værd at bide mærke i, at sidste års nye tilføjelser, East-scenen og KlubRÅ, ikke er at finde på kortet, selv om de øvrige scener er indtegnet. Men det kan jo atter være, at det blot har noget at gøre med, at kortet ikke er særlig detaljeret i den nuværende udgave.

Sammen med kortet har Roskilde Festival også afsløret, at de den 31. januar kl. 10.00 åbner for salget af specialcamping.

Det gælder for nedenstående campingformer:
Get A Tent
Get A Camp
Get A Place
Tenthouse
Caravan Camping
MC Camping
Sleep-in Buses
Bedouin Tent (nyt tiltag)
Tent Lodge (nyt tiltag)

Læs også: Årets Wireless-plakat peger på, hvad vi kan forvente af hiphop på Roskilde Festival

Mest læste

Pinligt: Nicki Minajs tilføjelse af 'Fefe' til 'Queen'-tracklisten er ren desperation
Muf10 efter modeshow, der skabte verdensomtale: »Jeg fik lidt noia«
Driveby-skyderi skaber kaos til 6ix9ine og 50 Cents musikvideo-shoot
Nikolaj Coster-Waldau om ’Game of Thrones’-finalen: »Alle brikkerne falder på plads«
Her er fem helt nye album, du skal høre i dag – bl.a. Young Thug, Mitski og Ariana Grande

Seneste nyt

Se Mø synge akustisk 'Sun In Our Eyes' i tourbus på vej til Smukfest
Ruth Wilson må ikke sige, hvorfor hun forlader ’The Affair’
Fox News hyldede Aretha Franklin – men brugte et billede af Patti LaBelle
T.J. Miller svarer igen på anklager om mobning
Premiere: Danske Summers laver bombastisk hiphop om vejen fra bandmedlem til soloartist
Se første hårdtslående trailer til Marvels ’Iron Fist’ sæson 2
Scarlett Johansson er årets bedst betalte kvindelige skuespiller – se hele top 10
Ariana Grandes nye album har en kærlighedssang, der hedder 'Pete Davidson'
Traileren til Alfonso Cuaróns første film siden 'Gravity', 'Roma', er helt afsindigt smuk
Ariana Grande og The Roots hylder Aretha Franklin med cover af ’A Natural Woman’