Se St. Vincent spille intimkoncert hos NPR med akustiske udgaver fra ‘Masseduction’

Se St. Vincent spille intimkoncert hos NPR med akustiske udgaver fra ‘Masseduction’

Sidste år udgav St. Vincent det fantastiske album ‘Masseduction’, som vi gav topkarakter og udnævnte til årets sjettebedste udenlandske album.

Mens vi ihærdigt går og håber på, at hun snart annoncerer en koncert i Danmark – måske en festivaloptræden – kan vi nyde denne lille intime optræden, som hun har givet som en del af NPR’s videoserie ‘Tiny Desk Concert’. I serien giver en række musikere små koncerter på NPR’s kontorer, og nu er turen altså kommet til St. Vincent, der spiller akustiske udgaver af tre sange fra ‘Masseduction’: ‘New York’, ‘Los Ageless’ og ‘Slow Dance’.

I de akustiske udgaver får sangene nyt liv, hvor sangskrivningen for alvor kommer i fokus, og St. Vincent er karismatisk som altid.

Læs anmeldelse: St. Vincent ‘Masseduction’