Video: Drop hadet og giv mumblerap en chance

Genren deler hiphopfans i to lejre, men fortjener at blive taget seriøst, argumenterer vores hiphopekspert, Kristian Karl. »Det er en bølge, der ikke stopper foreløbig«.

»Det er altid nemt at hade det, der er nyt«, siger Standard-podcastvært Kristian Karl i sin videokommentar, hvor han forklarer, hvorfor mumblerap er kommet for at blive og fortjener at blive taget seriøst.

»Mumblerap sørger for, at hiphop ikke fryser fast«, som han siger og fremhæver, at det langt fra er første gang, at ældre hiphophoveder har haft konflikt med de yngre. Han nævner blandt andet, da Ice-T mente, at Soulja Boy dræbte genren.

Alligevel er det vigtigt, at der findes folk som Souja Boy og mumblerappere, fordi de gør hiphop relevant for en yngre generation og holder den i live«.

Og mumblerap er da også kommet for at blive. Faktisk er den allerede ved at mutere til mange nye undergenrer, hvor man blandt andet møder rappere som Trippie Red og 6ix9ine, ligesom vi herhjemme har fået vores første genreambassadør i form af K-phax.

»Og lur mig, om der ikke snart kommer flere her i Danmark«, slutter Karl.

Læs også: Den unge rapper K-phax kræver, at du tager ham alvorligt: »Jeg er ikke en gimmick-artist«

Se også vores videointerview med den danske mumblerapper K-phax:

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af