12 nye navne til Spot Festival 2018 – bl.a. Cezinando, Sassy 009 og Molina

12 nye navne til Spot Festival 2018 – bl.a. Cezinando, Sassy 009 og Molina
Cezinando.
Foto: Maria Pasenau

Spot Festival har offentliggjort 12 nye navne til årets program. Det drejer sig især om stærke navne fra den danske undergrund, men også to norske navne har sneget sig med i denne omgang i form af rapper/sanger/balletdanser Cezinando og electropop-trioen Sassy 009.

Ellers byder bandpakken bl.a. på skarp synthpop fra Molina, ungdommelig poprock fra Virgin Sucide og atmosfærisk black metal fra Morild.

Dagens offentliggjorte navne:
Cezinando (NO)
Hugo Helmig
irrelevantbitch101
Kajsa Vala
Kihla
Kippenberger
Molina
Morild
Sassy 009 (NO)
Skylar Fri
The Attic Sleepers
Virgin Suicide

De nye kunstnere slutter sig til et program, der i forvejen tæller blandt andre Bisse, Barselona, De Underjordiske og Anya.

Spot Festival 2018 finder sted på diverse aarhusianske spillesteder fra den 9.-13. maj.

Læs også: Mød Roskilde-aktuelle Cezinando: Balletdanser, rapper og en af Norges største popstjerner