Distortion annoncerer ti nye navne – stærk pakke med bl.a. Yxng Bane og IAMDDB

Distortion annoncerer ti nye navne – stærk pakke med bl.a. Yxng Bane og IAMDDB
IAMDDB.

Festivalsæsonen er for alvor ved at varme op – også selv om temperaturerne virkelig ikke er det.

I går afslørede Northside sit fulde program, i mandags havde Roskilde Festival 12 nye navne klar, og nu melder Distortion sig på banen med ti nye navne oven på Princess Nokia, der valgte at annoncere sig selv.

De nye kunstnere spiller alle til Distortion Ø på Refshaleøen, og her finder man blandt andet britiske Yxng Bane og IAMDDB, som vi henholdsvis har udnævnt til en af sidste års mest spændende hiphopartister og en af de kunstnere, vi tror bliver store i år.

Derudover glæder vi os til ASAP Rocky-samarbejdspartneren Smooky Margielaa, den fremadstormende house/hiphop-fusionist Yaeji og den elektroniske trio af festivalstamgæster fra AV AV AV.

Nye navne til Distortion Ø:
IAMDDB (UK)
Yxng Bane (UK)
Smooky Margielaa (US)
Chinah
Yaeji (US)
AV AV AV
Ekali (CA)
Simone Ahà
Mall Grab (AU)
DJ Okapi (SA)

Læs også: NorthSide afslører årets fulde program – 17 nye navne på plakaten

Annonce