Hold øje med J.I.D: Et lyrisk rovdyr, der er J. Coles hemmelige våben

Hold øje med J.I.D: Et lyrisk rovdyr, der er J. Coles hemmelige våben
Med et korps af talentfulde conscious-rappere, der tæller undergrundsnavne som Bas, Lute og Cozz, er J. Coles Dreamville Records så småt gået i struben på et hiphopmiljø, som vidt og bredt kritiseres for at mangle begavelse og indhold. Pladeselskabets nyeste medlem hedder J.I.D, og hans lyriske hugtænder bider hårdere end de flestes.

Hvor hårdt bider han så?

Pænt hårdt. Forestil dig en samlet, nasal mutation af Anderson .Paaks alsidighed, Kendrick Lamars intrikate rimskemaer og Lil Waynes frodige metaforer, så har du et nogenlunde billede af, hvordan J.I.D lyder.

Ja, ordene er store, nærmest kolossale, men de er velfunderede. Civilt døbte Destin Route fra Atlanta slår sig nemlig på at viderebrodere den lyrisme, sydstatshiphoppen engang brystede sig af, men som i dag er gået lidt i glemmebogen. Omkvædet på den J. Cole-producerede ’Lauder’ siger det meget godt: »Southern lyricists don’t exist like my flow is a myth«.

Annonce

Han lyder da ikke synderligt sydstatslig…

Vi skriver 2018, så det er med en vis notabene, at J.I.D hidkalder sydens ånd. Man kan kalde ham for en værdig efterkommer af hæderkronede sydstatsbarder som Outkast, Big K.R.I.T. og Killer Mike med den twist, at hans lyd mere eller mindre flagrant også emmer af New York-rappens punkterende tilsnit.

Nedenstående ’EdEddnEddy’, hvor Dreamville-rapperen sammenligner sig selv og kammeraterne med den titulære tegnefilmstrekløver, der uafbrudt jagter en skilling til kæbeknusere, er for eksempel østkystlig i produktionen, men sydstatsfriteret i flowet. Her gynges der frem og tilbage over et A Tribe Called Quest-sample.

Det er meget cool, men hvor er de lyriske hugtænder, du nævnte?

Godt, du spørger. Skal man fremhæve ét eksempel, falder valget på gennembrudshittet ’Never’, hvis hypnotiske og wagnersk udfarende beat kun overgås af rapperens lyriske strubeangreb.

Et andet godt eksempel er ’D/Vision’, der viser, at tempoet ikke nødvendigvis behøver være fuldkommen skeløjet for at lyde godt. I tilgift er der endda blødere cuts som serenaden ’Hereditary’, der vidner om den Anderson .Paak-agtige alsidighed, vi snakkede om i første passage. J.I.D’s artistiske ballast er lidt af en schweizerkniv.

Jeg overgiver mig. Hvad har J.I.D egentlig på cv’et?

Alle ovenstående sange er fra sidste års debutalbum ’The Never Story’, der placerede ham på en del mediers radar. Det kan du til en start gå ombord i.

Skulle du få appetit på mere, er der lidt forskelligt at vælge imellem. J.I.D’s første mixtape ’Route of Evil’ er fra 2012 – samme år han blev smidt ud af universitetet. Året efter udkom mixtapet ’Para Tu’, der lige op til dette nytår faktisk fik en slags relancering grundet stor Reddit-efterspørgsel. Derudover har han fire ep’er på samvittigheden, én under eget navn og tre som en del af hiphopgruppen Spillage Village.