Kanye West og Kim Kardashian skal være med i tv-dysten ‘Family Feud’ – se Kanyes reaktion

Kanye West og Kim Kardashian skal være med i tv-dysten ‘Family Feud’ – se Kanyes reaktion
Kim og Kanye.
Foto: Larry Busacca/Getty Images

Kanye West har tidligere nægtet at optræde i hustruen Kim Kardashians tv-program ‘Keeping Up With The Kardashians’, men når det kommer til tv-quizzer er sagen åbenbart en anden.

Kardashian delte i weekenden snapchats backstage fra den amerikanske familiedyst ‘Family Feud’, som Kim og Kanye var i gang med at optage. Her skulle de eftersigende dyste mod resten af Kardashian-familien, med et hold West på den ene side og et hold Kardashian-Jenner på den anden.

»Hvis I ikke allerede ved det, så er Kanye og jeg de største fans af ‘Family Feud’«, fortæller Kardashian, mens Kanye storsmiler i baggrunden og proklamerer, at han har ventet hele sit liv på at være med i programmet. Så lærte vi også det.

Episoden bliver først sendt på amerikansk tv senere på året, men nedenfor kan man se diverse billeder og videoer fra optagelserne.

Læs også: Kanye West har slettet sin Instagram-konto – igen

Annonce