»En nyklassiker inden for homofilmen« – se ’God’s Own Country’ på C More

Mist og Steel Banglez er en af mest nyskabende duoer i UK-rap lige nu

Mist og Steel Banglez er en af mest nyskabende duoer i UK-rap lige nu
Mist.
Mist og Steel Banglez er en af mest nyskabende duoer i UK-rap lige nu - Diamond In The Dirt
5 6
Mist
'Diamond In The Dirt'

Ep, Sickmade Records

Mist har kørt gennem ørkenen i Dubai på en ATV, han har sejlet rundt med sheiker på en yacht (’Ain’t the Same’), han har fløjet med luftballon over Kenya (’Game Changer’), og han har hængt ud med slædehunde på Island (’Hot Property’).

I en tid, hvor de fleste rappere laver musikvideoer på gadehjørner eller i soveværelser, er Birmingham-rapperens ekstremt ekstravagante videoer næsten lige så omtalt som hans musik. En af kommentarerne på ’Hot Property’-videoen hos YouTube joker med, at Mists næste video sandsynligvis kommer til at foregå på Mars.

Men faktisk passer de pittoreske videoer perfekt til musikken. For mens rapperens vokal sjældent forlader den karakteristiske monotone levering, der er hans kendetegn, har hans hofproducer Steel Banglez’ produktioner en skæv, cinematisk kvalitet. Hans svævende, luksuriøse beats har lidt samme følelse af ekstravagance som Rick Ross’ musik havde i hans storhedstid – bare tilsat en god portion mere kreativitet.

På ’Fountain’ bruger han en halvfemserdance-agtig synth, der også var med på Ty Dolla Signs ’Paranoid’, mens han på singlen ’Game Changer’ kombinerer klaver, tung bas og et næsten elektronisk stemmesample. Manipulerede vokalsamples er generelt en af Steel Banglez’ forcer: På ’Wish Me Well’ får vi nærmest chipmunk-soul som på klassisk DipSet eller tidlig Kanye, mens ’Display Skills’ har et mere afdæmpet, stille sample i baggrunden. Og på ’Fountain’ nynner et pitchet sample en melodisk-melankolsk outro.

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Midt i det her ret så subtile og melodiske univers står Mist: En grovkornet gangsta-rapper fra den tit oversete by Birmingham. Han har lidt samme kvalitet, som Guru havde, da han rappede over DJ Premiers beats i den legendariske gruppe Gang Starr. Ja, beklager den støvede sammenligning, men kombinationen af karismatisk, grovkornet rapper med nuancerede, originale produktioner er nu engang synonym med 90’er-duoen fra New York.

Det fungerer til perfektion på ‘Diamond in the Dirt’. Og skulle rapperens lidt ensporede stil true med at blive for monoton, dukker der stærke gæster op, som popstjernen Jessie Ware, afrobeat-sangeren Mr Eazi, dancehall-vokalisten Haile fra WSTRN eller rapperne MoStack og Fekky.

Men oftest fungerer Mists stil fantastisk. Også fordi han har evne til at få tilsyneladende simple linjer til at stå ekstra klart frem i kraft af sin karisma. Lidt som når 2 Chainz får en dårlig onkel-joke til at lyde vanvittigt sjov. Når Mist rapper »side man move sideways like crab / act up get slapped!« (’Wish Me Well’), er det svært ikke at grine lidt. Og så er det altid en fornøjelse, når han siger sit eget navn (»M-I-S to the fuckin’ T«) med samme grove intonation som en karakter fra serien ’Peaky Blinders’, der jo også foregår i Birmingham.

Mists grove karisma og Steel Banglez’ smukke beats komplimenterer hinanden perfekt. Med ’Diamond in the Dirt’-ep’en er Mist og Steel Banglez den mest spændende britiske producer-rapper-duo siden J Hus og Jae5. De går rundt om tidstypiske grime- og afrobeat-indflydelser og skaber en helt ny og original lyd.


Kort sagt
’Diamond in the Dirt’ viser, at Mist og Steel Banglez er den mest spændende rapper/producer-duo i UK-rap siden J Hus og Jae5. Banglez’ nuancerede, nyskabende beats er det perfekte bagtæppe til Mists rå, uforstilte vokal.

Læs også: J Hus definerede lyden af britisk rap i 2017: »Min mor sagde, at min musik var alt for aggressiv«

Advertisement