»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Paul Simon kommer til Danmark på sin sidste turné nogensinde

Paul Simon kommer til Danmark på sin sidste turné nogensinde
Paul Simon.
Foto: Chip Somodevilla/Getty Images

Det er åbenbart sæson for farvelturneer: Forrige uge annoncerede Elton John sin afskedsturné med hele 300 shows, og nu følger Paul Simon trop med ‘Homeward Bound – The Farewell Tour’.

Turneen bliver Simons sidste af slagsen, og karavanen rammer Royal Arena 3. juli til en fuldt siddende koncert. ‘Homeward Bound – The Farewell Tour’ starter den 16. maj i Canada og bevæger sig herefter rundt i Nordamerika og efterfølgende Europa.

Lidt pudsigt – og formentligt tilfældigt? – har den anden og nok lidt mindre kendte del Simon & Garfunkel også annonceret danske koncerter i dag. Art Garfunkel spiller den 10. juni på Værket i Randers og den 12. juni i DR Koncerthuset.

Billetsalget til Paul Simon starter 8. februar via ticketmaster.dk – Garfunkels forsalg starter dagen før.

Paul Simon (US)
3. juli
Royal Arena (Siddende koncert)
Billetpris: 550 / 650 / 850 / 950 kr.