Post Malone har udgivet en sang fra sit kommende album, ‘Beerbongs and Bentleys’, hvorfra vi allerede har fået numrene ‘Rockstar’ feat. 21 Savage og ‘Candy Paint’. Det nye nummer hedder ‘Psycho’ og byder på et gæstevers fra Ty Dolla $ign.
De to kunstnere befinder sig begge i grænselandet mellem sang og rap, og de fokuserer begge på at lave afslappede, tilbagelænede tracks om at være glad for livet, så de er et oplagt match – lidt på samme måde som Lil Uzi Vert og Playboi Carti passer godt sammen. Nummeret byder ikke på de store overraskelser, men hvis man kan lide de to musikere hver for sig, er der god grund til også at give deres samarbejde en chance.
Post Malone spiller på Smukfest fredag den 10. august. ‘Beerbongs and Bentleys’ har stadig ingen udgivelsesdato.