Se Eddie Vedder, Chad Smith og Will Ferrell (på koklokke) spille Depeche Mode-cover

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I mandags slog en række musikere sig sammen til velgørenhedskoncerten ‘One Classy Night’ i Seattle – heriblandt Red Hot Chili Peppers-trommeslageren Chad Smith og Pearl Jam-medlemmerne Eddie Vedder og Mike McReady. Med sig havde de også Chad Smiths dobbeltgænger, komikeren Will Ferrell.

Et af numrene, de spillede til koncerten, var Depeche Mode-klassikeren ‘Personal Jesus’ fra 1989. Vokalen blev leveret af folk-sangeren Brandi Carlile, og Will Ferrel spillede koklokke som hyldest til den klassiske SNL-sketch ‘More Cowbell’, hvor han om muligt gik endnu mere amok på det stakkels percussioninstrument, end han gjorde til velgørenhedskoncerten.

‘One Classy Night’ støttede velgørenheden ‘Cancer For College’, der sørger for stipendier til kræftramte amerikanske universitetsstuderende.

Se optrinnet i toppen – videoklippet er noget skramlet, men det er det hele værd.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af