Se Justin Timberlake synge ‘Supplies’ og ‘Say Something’ hos Jimmy Fallon

Justin Timberlake er gæst på Jimmy Fallons ‘The Tonight Show’ stort set hver gang, han har nogen anledning til det, og oven på udgivelsen af ‘Man of the Woods’ er der da for alvor en anledning. I denne sammenhæng har de to indspillet den åndssvage omend charmerende sketch ‘Songversations’ sammen, og naturligvis har Timberlake også ageret musikalsk gæst med de to numre ‘Supplies’ og ‘Say Something’ fra det nye album.

Sponsoreret indhold
Musik og design hænger uløseligt sammen
Bolia

Hvis man planlægger at se Timberlake, når han gæster Royal Arena til august, er der dermed god grund til at tjekke disse optrædener ud. Hans fremførsel af ‘Supplies’ lader til at følge æstetikken fra musikvideoen, idet der bruges samfundsbevidst ikonografi – uden at der ser ud til rent faktisk at være et forsøg på en reel meddelelse. Justin er som altid en karismatisk entertainer, men sangens kluntede lyd bliver desværre kun tydeligere, når man også rent visuelt kan se den spanske guitar blive druknet af malplacerede hiphopelementer.

Ligesom på studieudgaven af ‘Say Something’ optræder Timberlake her med Chris Stapleton. Denne optræden er visuelt mere underspillet, og både Timberlake og Stapleton står med en akustisk guitar i løbet af hele nummeret. Instrumentationen har i hovedreglen også fået en mere organisk lyd end på albummet. Sangskrivningen er naturligvis stadig ikke noget at skrive hjem om, og denne optræden tager ikke de store chancer, men begge sangere viser, at de er erfarne på en scene.

Til begge sange har Justin Timberlake et fuldt backingband med sig. Det bliver spændende at se, om det er samme dagsorden, der står for dagen, når han besøger Danmark til sommer.

Læs også: Justin Timberlake er musikkens harmløse svar på Jimmy Fallon – dén attitude holder ikke i 2018

Mest læste

Pinligt: Nicki Minajs tilføjelse af 'Fefe' til 'Queen'-tracklisten er ren desperation
Muf10 efter modeshow, der skabte verdensomtale: »Jeg fik lidt noia«
Driveby-skyderi skaber kaos til 6ix9ine og 50 Cents musikvideo-shoot
'Disenchantment': Manden bag ’The Simpsons’ gør comeback på Netflix
Her er fem helt nye album, du skal høre i dag – bl.a. Young Thug, Mitski og Ariana Grande

Seneste nyt

Young Thug blev arresteret til sin egen lytterfest – deler ny musikvideo få timer efter
’American History X’-instruktør caster robot til hovedrolle i ny film
Se Kanye West og Kid Cudi optræde som Kids See Ghosts for første gang til surprise-koncert
Se Mø synge akustisk 'Sun In Our Eyes' i tourbus på vej til Smukfest
Ruth Wilson må ikke sige, hvorfor hun forlader ’The Affair’
Fox News hyldede Aretha Franklin – men brugte et billede af Patti LaBelle
T.J. Miller svarer igen på anklager om mobning
Premiere: Danske Summers laver bombastisk hiphop om vejen fra bandmedlem til soloartist
Se første hårdtslående trailer til Marvels ’Iron Fist’ sæson 2
Scarlett Johansson er årets bedst betalte kvindelige skuespiller – se hele top 10