Se Mø og Diplo fyre danserutine af til ‘Get Right’ hos Jimmy Fallon

I går aftes optrådte Mø og Diplo i Jimmy Fallons ‘The Tonight Show’ med sidste års single, ‘Get It Right’. Med sig havde de den amerikanske rapper Goldlink, der også optræder på et nyt remix af sangen.

Ligesom i sangens musikvideo agerer Mø og Diplo dansepartnere ved siden af et flygel, som Diplo også spiller på for en stund. Møs dansemoves er som forventet skarpe, mens Diplo virker lidt mere usikker i sine bevægelser – han har jo heller ikke samme træning, så vi bærer i den grad over med ham.

Goldlink tager også del i dansen, når han ikke har travlt med at rappe.

Læs også: Ungdommen er »fucked« på Møs nye single med Noah Cyrus og poplegenden Max Martin