UK-rapperen Giggs kommer til København

UK-rapperen Giggs kommer til København
Giggs.
Foto: Tabatha Fireman/Getty Images

Giggs har længe været et af de vigtigste navne i britisk hiphop, og de seneste par år er resten af verden også begyndt at få øjnene op for ham, blandt andet på grund af samarbejder med store nordamerikanske stjerner som Drake (‘More Life’), 2 Chainz og Young Thug.

Nu giver han koncert i København, hvor han har den danske Soundcloudrap-gruppe Rigforevigt med sig som support. Koncerten foregår den 13. april i Store Vega.

I over ti år har Giggs været en toneangivende figur, der med sine sprøde, varierende flows og fyldige beats har trukket britisk rap i nye retninger, blandt andet ved at være med til at skabe den lyd, der kaldes road rap. Han udgav senest mixtapet ‘Wamp 2 Dem’ i 2017.

Rigforevigt er et hiphopkollektiv, der består af rapperne Louis Valuta, Baby Bino og ATL Pete samt produceren Chanel Bigs.

Billetsalget starter 23. februar kl. 10.00.

Giggs (UK) + Rigforevigt (DK)
13. april
Store Vega
Billetpris: 200 kr. 

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold